Lederen

Brandfarlige meninger om Gellerup

af Ulrik Ricco Hansen

I oktober var Gellerup-området igen i mediernes søgelys efter tre påsatte brande. Hvis man ikke følger området kan man fristes til at tro, at områdets børn og unge helt har misforstået en uges skoleferie: Der kan tilsyneladende ikke kan gå en vinterferie eller efterårsferie uden voldsomme begivenheder med bål og brand.

Under overfladen gemmer sig mange spekulationer og mere eller mindre politiske og mere eller mindre politisk korrekte meninger om grunden til, at området er plaget af uheldige episoder.

Helle Hansen, der bl.a. er formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken har haft succes med et projekt, der samler beboere og foreninger til at ”patruljere” området. Borgmester Nicolai Wammen er meget glad for beboerinitiativet, der sammen med politiets indsats ind til videre har sat en stopper for nedbrændte børnehaver.

Fra Christiansborg ligner situationen dog nærmere en krigszone. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti siger, at politiet ikke tør gribe ind fordi “velorganiserede indvandrerbander er klar til at angribe med sten og brandbomber”. Velfærdsminister Karen Jespersen vil med opbakning fra det århusianske byrådsmedlem Gert Bjerregaard have indført natligt udgangsforbud for områdets børn og unge. De konservative foreslår, at den storstilede helhedsplan for området sættes på ”pause”, ind til der er ro i området, og SF mener at et udgangsforbud vil fratage forældrene deres ansvar.

Brabrand Boligforening har med direktør Torben Overgaard og formand Jesper Pedersen i spidsen den klare holdning, at familierne skal smides ud af deres lejligheder, og har sat advokater i sving med at gentage de tidligere såkaldte ”udsættelsessager”, hvor familier er tvunget væk, fordi et familiemedlem har begået kriminalitet i nærområdet.

Beboer Rabih Azad-Ahmad, der er medlem af byrådet og arbejder i Århus Retshjælp har dog en bemærkelsesværdig pointe, som også byens dagblade har støttet. Det nytter ikke at give forældrene pålæg om bøder for børnenes unoder og krav om at håndhæve udgangsforbud, hvis far er så psykisk syg og traumatiseret, at han f.eks. stirrer ind i væggen et helt år. Flere undersøgelser tyder på en stor overrepræsentation af psykiske tilfælde hos områdets beboere med flygtninge/indvandrer-baggrund.

Det er fint med de kontrakter, som Socialcenteret indgår med de familier, som bare mangler en opsang for at få styr på de unge, men dette kan kun være en del af løsningen.

Der mangler opsøgende psykiatrisk hjælp til mange familier området. Helhedsplanen skal ikke stoppes, til gengæld skal der sættes mere fokus på sociale aspekter.

Naturligvis kan problemet kun løses med en knibtangsmanøvre, hvor der angribes på flere fronter. Og på den måde kan det i overført betydning betegnes som en krigszone. Krig mod dårlige oplevelser, dårlig moral og dårlige forhold.