Kommentaren

Landsbyggefonden (2)

Trænger selv til en grundig renovering

I mit første indlæg om Landsbyggefonden (Skræppebladets oktober-nummer) bad jeg administrationen om at give en beskrivelse af fonden og dens virksomhed. Det har jeg ikke fået nogen respons på, men jeg vil alligevel gøre mit indlæg færdigt og ellers henvise til fondens egen information på dens hjemmeside – www.lbf.dk.

En enkelt ting skal dog nævnes her, fordi den viser forskellen i byrdefordelingen. Et eksempel på, at det er de ældste afdelinger, der især må holde for. Det er det indeksregulerede G-bidrag, som opkræves med forskellige satser afhængigt af, hvornår afdeling­erne er taget i brug. Skæringsdatoen er 1. januar 1965. Afdelinger taget i brug før denne dato opkræves 54,05 kr. pr. m2, mens afdelinger taget i brug senere kun opkræves 24,15 kr. pr. m2

Tiderne skifter

Man må se i øjnene, at tiderne har ændret sig meget i løbet af de 40-50 år, der er gået siden Landsbyggefonden (herefter LBF) blev oprettet. Den ånd, der herskede i 1960’erne med fællesskab og solidaritet som grobund for fondens idéer, er i dag udskiftet med en anden og helt anderledes kontant, individuel og selvtilstrækkelig opfattelse af, at enhver betaler for sig selv. Noget der f.eks. er kommet til udtryk i en senere lovgivnings krav om individuel afregning af vand- og varmeforbrug.

Fordeling af midlerne

Det kan man se forskelligt på, ligesom man kan være for eller imod en fælles fond som LBF, men givet er det, at som ordningen fungerer nu, har den alvorlige mangler og trænger til en grundig renovering eller måske ligefrem sanering.
Set fra forbrugerens synspunkt må vi spørge, om vi får ’vare’ for alle peng­ene, når vi betaler huslejen. Og det gør vi faktisk ikke. Den reelle husleje – varens pris – bliver forhøjet med ca. 15%, der indbetales til LBF og indgår i en pulje, som man så kan være held­ig at få del eller måske rettere sagt gevinst i på det tidspunkt, afdelingen skal bruge pengene til vedligeholdelse.

For held kan der nok blive brug for. Afdelingerne, der sidder med og midt i problemerne og kender alle detaljerne, må affinde sig med, at fonden centralt træffer en suveræn afgørelse, der er baseret på deres skriftlige beskrivelse af lokale forhold. Derved spiller tilfældighederne med, for afdelingerne har naturligvis ikke den samme forudsætning for at formulere deres situation bedst muligt. Man kan sige, at de i en vis grad er underlagt administration i det spørgsmål. Ender sagsbehandlingen med et afslag, må afdelingen ud at låne, og det betyder så en huslejestigning.

Vore muligheder for at opnå tilskud til de reparationer, der i stigende grad bliver behov for, er som sagt begrænsede, og vi må se på, at LBF giver tilskud til formål som forsøgs- og udviklingsprojekter, sociale og forebyggende indsatser, huslejestøtte og lignende, som alle er samfundsopgaver, der burde betales med skattekroner, mens vi har fået afslag på ansøgning­er til helt basale og nødvendige renoveringer af rådnende vindues- og indgangspartier, utætte hustage, fugtproblemer etc.

Ordningen misbruges

LBF har afsat 400 mio kroner årligt til indsatsen i belastede kvarterer. Til sammenligning har regeringen afsat bare 36 mio til samme formål i sit finanslovforslag for 2009! Er der noget i dag, der hedder tvangsprivatisering, eller kalder vi det stadigvæk for en særskat, som vi plejer?
Der er i forvejen skrevet og sagt meget om regeringens konfiskation af vor otte milliarder kroner store opsparing, som man troede stod sikkert og godt i LBF, så det skal jeg ikke komme nærmere ind på, bortset fra at bemærke, at show’et stadigvæk går videre med, at vi sparer op, og så kommer regeringen forbi igen og tømmer, ’når der er noget at komme efter’. Det virker himmelråbende naivt.

Pengene går bl.a. til statslige udgifter som byggeri af pleje- og ældreboliger – igen en samfundsopgave.

Statsstøtte og formål

Når fondens midler således i et vist omfang misbruges og anvendes på anden måde end den, som loven om LBF foreskriver, må forudsætningen for opkrævning af bidrag jo være fald­et bort ud fra almindelig retsbevidsthed, og der burde være grebet ind for at standse den trafik!
Niels Peter Thomsen, direktør i landets største almene boligselskab, DAB, har udtalt, at hvis statsstøtten til nybyggeri ophører, og sektoren selv kommer til at stå for nybyggeriet og beholder sine penge i LBF, vil byggeriet blive billigere! Årsag: – Vi betaler en rente til staten, som er fastsat kunst­igt højt, et stykke over almindelige private lånevilkår!

Så alt i alt – vist er der tale om statsstøtte. Den går bare den forkerte vej.

Og når formålet med LBF var selvfinansiering af sektoren, og kassen nu efter 40 års virke er tom, fonden skyld­er millioner væk og har renoveringsopgaver for 163 mio kroner på ønskesedlen plus ansøgninger fra afdeling­erne om tilskud i en størrelsesorden, som overgår, hvad det er muligt at bevilge, kan man vel næppe heller påstå, at succeskriteriet er opfyldt!

Politisk handling

Selv om der ind imellem rejses skarp kritik af LBF har det hidtil ikke givet nævneværdige resultater. Det kræver åbenbart politisk handling at ændre på tingenes tilstand, men her må man desværre erkende, at et flertal af vore politikere hidtil har svigtet lejerne til fordel for ejerne.

Noget tyder dog på, at balancen i folketinget er ved at rykke sig i gunstig retning, og ude blandt lejerne i det almene vil flere og flere fremover komme til at betale det ekstra bidrag, som i dag kun bliver opkrævet i de ældste afdelinger. Det er det lovpligtige bidrag, der automatisk afløser prioritetsydelserne med samme beløb som disse, når byggelånene bliver indfriet (udamortiseres – er beskrevet i mit første indlæg), og det vil næppe vække begejstring hos dem, det kommer til at omfatte. I indeværende år forventer LBF at opkræve 351 mio kroner ad den vej, til næste år 628 mio, til næste år igen 986 mio, året efter 1.280 mio o.s.v.
En voldsom stigningstakt, men den betyder jo samtidigt, at tilsvarende langt flere lejere end nu efterhånden motiveres til at indtage en mere kritisk holdning til LBF. Så mange, at vi samlet set udgør en politisk målgruppe, der nok må have politikernes interesse.

Så der er vel håb om inden for længe at få udskiftet LBF med en anden og bedre måde at finansiere nybyggeri og vedligeholdelse på.

Her ville det efter min mening være nødvendigt med en ordning, der bliver placeret i boligselskabernes regi på en måde, der sikrer den mod vilkårlige regeringsovergreb, og at støtten til uvedkommende formål ophører, således at opgaven kun kommer til at omfatte det egentlige, det, som i sin tid var formålet med oprettelsen af LBF: Selvfinansiering af det rent bygningsmæssige. Endelig bør der gives den enkelte afdeling langt større råderet over egne penge til vedligeholdelse, end tilfældet er nu.

En mere enkel og lettere gennemskuelig ordning uden gråzoner.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-09 November forsiden af magasinet 2008-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data