Landsbyggefonden

En fond af stor interesse- også hos andre end lejerne

Landsbyggefonden er en selvejende organisation, som blev stiftet af almennyttige boligorganisationer i 1967 efter den daværende lov om boligbyggeri.

Hvor kommer pengene fra

Almene boliger bliver bygget ved offentlig støtte og låntagning, og efter 20-30 år er lånet typisk blevet udbetalt, og det er lovbestemt at lejerne så må betale til Landsbyggefonden. Huslejen forbliver den samme, som da boligafdelingen betalte af på lånet. Det er altså lejerne i det almene byggeri, som efter lånets udbetaling fortsætter med indbetalinger til landsbyggefonden.

Fondens formål

Fonden støtter almene boliger og de støttede private andelsboliger med tilskud og lån, lige nu omtales for eksempel et lån på 349 millioner til brug for Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj.*
Det er især renoveringer som fonden støtter, men også 70 % af den såkaldte ghettoindsats betales af Landsbyggefonden.*
Flere af Brabrand Boligforenings ældste afdelinger har renoveringsplaner.

Regeringsformål

Siden 2002 har regeringen fjernet 10 milliarder kr. fra Landsbyggefonden,* det betyder, at fonden nu kører med underskud og vil gøre det frem til 2020. Disse penge er blandt andet brugt til plejehjemsbyggeri og tilskud til nye almene boliger, beløb som staten normalt selv skulle yde af de almindelige skatteindtægter. De manglende milliarder i Landsbyggefonden betyder også, at renoveringsopgaver må udskydes.

Lovændring

Regeringen har i december 2010 ændret i lov om almene boliger mv. (L61)*, undertitlen til loven lyder:

(Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler). Altså flere opgaver til boligsektoren og Landsbyggefonden, blandt andet finansiering af nedrivning.

Det fremgår af ministerens svar til spørgsmål 16: – at Landsbyggefonden får adgang til at øge sin andel af kapitaltilførselen fra 2/5 til 3/5, og dermed kan finansiere en større del af udgifterne ved nedrivning i udsatte boligområder. (Benedikte Kjær).

(Af særlig interesse kan her nævnes at de resterende 2/5 af nedrivningsudgifterne deles mellem de øvrige parter efter forhandling, disse er: boligorganisationen, realkreditinstitutionen (långiver) og kommunen.

Men det er naturligvis stadig kun boligorganisationens øverste myndighed, der kan træffe beslutning om nedrivning.)
Loven afsætter af Landsbyggefondens midler 500 millioner kr. til brug for nedrivninger i perioden 2011 – 2014. Ministeren oplyser også på spørgsmål 30, at beløbet vil kunne række til nedrivning af 2080 almene boliger. Loven er allerede trådt i kraft.

*Links til artiklen:
http://www.hermannielsen.dk
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/10/26/173942.htm
http://www.information.dk/178444
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/Lovforslag/L61/index.htm

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-02 Marts side 7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data