Nyt fra Klub Hans Broge (dec. ’08)

En oplevelsesmættet sæson  lakker mod enden, og vi går ind i den dejlige julemåned

af Gunhild Weisbjerg / formandinde

Vi har valgt at aflyse foredraget med Lena Petersen den 3. december, da vi ikke mere, af  sørgelige grunde, kan samarbejde med Brabrand Oplysningsforbund.

Men husk endelig vores eksklusive juledekorationsaften den 17/12 kl. 19, hvor Ann Tind har lovet os, at vi går hjem med en dekoration, som vil pynte på ethvert julebord. Tilmelding nødvendig til Berit Bramm 86 26 5353 eller undertegnede.

Vigtig Vigtig  Vigtig


Julefrokost den 24. januar 2009 kl. 13 i vores selskabslokale
Den forsinkede julefrokost bliver noget ganske særligt i år. Og hvorfor nu det??? Jo vi har den glæde at meddele, at to af vores medlemmer, nemlig  slagtermester i Føtex Torben Pedersen Udsigten 35 og køkkenchef på den kommunale højskole i Grenå Bent Videriksen Udsigten 17 vil trylle i køkkenet.
Og så er det lykkedes os endnu en gang at lokke pianist  Niels Erichsen  til at  spille, så vi kan indtage  gourmetmaden ledsaget til hans blide klavertoner Og vi skal naturligvis også synge et par fællessange. Vi havde jo en fantastisk aften med fællessang den 12/11 med Niels Erichsen (se mere om Niels på
http://www.triobefore.dk)

Motionsrummet mm
Er 2009 året, hvor du gerne vil være i bedre form? Så har du en enestående chance i det nye år. Vores trivselskonsulent Lene Andersen  er jo fysioterapeut, så ud over at bage kage med mere, har hun i den forgangne sæson guidet interesserede rundt i motionsrummet,  Foreløbig er der en gruppe, der træner tirsdag aften. Vil du vide mere, så ring til Lene på 30 91 40 74.

Vi har en drøm om, at vi en dag kan få et større og  bedre rum med vand og adgang til toilet. Men for at den drøm skal gå i opfyldelse, skal vi være rigtig mange, der benytter rummet. Så husk at notere på sedlen i vindueskarmen, når du træner.


Decemberhilsner med ønsker om et udviklende og glædesfyldt 2009




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt