Julen i Gellerup Kirke ’08

Frivillige søges, julehjælp gives, arrangementer i kirken

Tekst og foto af Gellerup Kirke. Illustration af Jesper Ankjær.

Juleværter søges
Så nærmer julen sig, og i Gellerup Kirke fejrer vi traditionen tro juleaften i kirken den 24. december kl. 17.00 – 21.30.
Til dette arrangement har vi brug for hjælp!
Måske er du en af fem-seks værter, der vil deltage juleaften og hjælpe til med at dække bord, varme mad, pynte juletræ og vigtigst af alt til at hygge og spise sammen med de andre som kommer.

Du vil blive inviteret med til et planlægningsmøde sammen med de andre værter og får medansvar for aftenens forløb.

Ring og hør nærmere hos sognemedhjælper Marie Rørbæk, tlf. 86 25 08 00, eller mailmr@gellerupkirke.dk

Juleaften i Gellerup Kirke:
Har du lyst til at fejre en traditionel juleaften sammen med ca. 25 andre?

Aftenen begynder med gudstjeneste i kirken kl. 16.00 og efterfølgende kaffe og juleknas i kirkens underetage.
Klokken 18.00 er der spisning med klassisk julemad, og senere vil der være julefortælling, sang og dans om juletræet. Der er en gave til alle.
Der bliver også tid til hulehygge med kaffe og konfekt.
Vi forventer, at aftenen afsluttes kl. 21.30.
Prisen er kr. 60,- for voksne og kr. 35,- for børn.
Har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig på Gellerup kirkes kontor på tlf.: 86 25 18 10. Sidste frist er torsdag den 18. december.

Julehjælp
Igen i år kan der i Gellerup Kirke søges julehjælp af sognets beboere.
Julehjælpen vil bestå af en indkøbspose med ”alt godt til julen”.

Ansøgningsblanket fås på Gellerup Kirkekontor, Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand, tlf. 86 25 18 10.
Send eller aflever ansøgningen til kirkekontoret.
Ansøgningsfrist er mandag den 3. december 2008.
Julehjælpen uddeles fredag d. 19. december 15.00-17.00

Arrangementer i december i udvalg

Tirsdag, den 2. dec., kl. 19.30: Cafékoncert med Phluxus.

Onsdag, den 3. dec., kl. 9.30: Legestue i Kirkens underetage.

Torsdag, den 4. dec., kl. 14.00: Adventsandagt i Gellerup kirke.

Fredag, den 5. dec.: Fri fredag og International aften.
En aften med masser af hygge og julestemning.

Søndag, den 7. dec., kl. 16.00: Julekoncert i Gellerup Kirke.

Tirsdag, den 9. dec., kl. 13.30: Adventsgudstjeneste.
Efter gudstjenesten er der fælles kaffebord i Lokalcentret.
Onsdagskoret medvirker både ved gudstjenesten og ved kaffen.

Torsdag, den 11. dec., kl. 17.00: Værestedsaften med fællesspisning.
Dette er årets julefrokost i Værestedet – Husk tilmelding på kirkekontoret, senest fredag den 5. dec.

Onsdag, den 17. dec., kl. 10.00: Julegudstjeneste for dagplejere. Vuggestuer og børnehaver.

Torsdag, den 18. dec., kl. 17.00: Børnegudstjeneste. (Bemærk tidspunkt)
Småbørnsgudstjenesterne henvender sig til de 0-6-årige og deres familier. Gudstjenesten varer 30 min. og derefter vil der blive serveret let aftensmad i kirkens underetage.
Maden koster kr. 20,- og børn spiser gratis.

Fredag, den 19. dec., kl. 15.00 – 17.00: Julehjælpsuddeling.

Onsdag den 24. dec., kl. 17.00: Juleaften i Gellerup Kirkes underetage.

Søndag, den 28. dec., kl. 16.00: Juletræsfest i Gellerup kirke.
Vi begynder med en andagt i kirken kl. 16.00 og derefter går vi ned i underetagen og fortsætter med leg og løb og godteposer til børnene.
Til de voksne er der kaffe og juleknas. Vi danser omkring juletræet og slutter af med aftensmad.
Billetter à kr. 25,- kan købes på kirkekontoret.

Se flere arrangementer og nyheder på vores hjemmeside:
www.gellerupkirke.dk

– – –

Kære vuggestuer, børnehaver og dagplejere i Gellerup!
I inviteres hermed til:
Julegudstjeneste i Gellerup Kirke onsdag den 17. december kl. 10

Vi skal høre juleevangeliet, synge julesamler og nyde synet af kirkens kæmpe-store adventskrans.
Gudstjenesten varer omkring ½ time.
Efter gudstjenesten, vil der være mulighed for at få et glas saft og lidt juleknas i kirkens underetage.
Vi glæder os allerede til en kirke fuld af børn og voksne.

Med venlig hilsen
Sognepræst Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Kære børnehaver og børnehaveklasser i Gellerup!
Vi vil gerne invitere børnehavebørn og børnehaveklasser til:
Julevandring i Gellerup Kirke torsdag d. 18. december, kl. 10.00 eller kl. 11.30.

På julevandring møder vi kejser Augustus, der tager os med på vandring fra sted til sted gennem kirken, til vi forhåbentlig finder krybben med Jesusbarnet.
Undervejs bliver både børn og voksne klædt ud. Vi bliver vise mænd, engle, hyrder, værten i herberget og Josef og Maria. På den måde oplever børnene juleevangeliet med alle sanser.
Fra tidligere år, ved vi, at det kan være en fin anledning for ikke-kristne børn og voksne, for at få en god oplevelse i en kirke, uden at være til en gudstjeneste.
For julevandring er ikke en gudstjeneste.
Der er højst plads til 30 børn pr. julevandring.
Tilmeld derfor et omtrentligt antal børn og voksne på forhånd.
Tilmelding kan ske til kirkekontoret, gk@gellerupkirke.dk tlf. 8625.1810
Der er åbent dagligt fra kl. 9 til 13.

Mange hilsner
sognepræsterne
Niels Hviid og
Annette Brounbjerg Bennedsgaard.
Telefon 86 25 10 35 og 86 26 10 11




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt