Utrecht tur-retur

Læringstur for boligsociale medarbejdere

af Benedikte Erlykke. Foto af Birger Agergaard

I starten af september tog en århusiansk delegation på 26 personer til Utrecht i Holland for at få inspiration til arbejdet med udsatte boligområder. Turen var arrangeret af Det Boligsociale Fællessekretariat, og deltag­erne var boligsociale medarbejdere fra de århusianske boligområder, beboerdemokrater (fra netværket Beboeraktive på Tværs), projektlederne fra Fællessekretariatets bydækkende projekter samt de ansatte i Fællessekretariatet.

Forventningsfulde stod deltagerne på nattoget til Utrecht, og lige så forventningsfulde, om end lidt ”krøllede”, stod de ud af toget igen næste formiddag på Utrecht Banegård. En ansat fra Utrecht Kommune stod klar og bød velkommen, og herefter blev alle udstyret med en orange cykel – og på de flade veje med hæsblæsende cykeltrafikanter i alle retninger gik turen til byens rådhus, hvor der var officiel velkomst.

Hvorfor Utrecht
Måske det er på sin plads at skyde ind her, hvorfor turen gik til netop Utrecht. Det er der nemlig flere gode grunde til: Århus og Utrecht har meget til fælles – de er ca. lige store, begge gamle universitetsbyer – og så har de begge nogle udfordringer med en række udsatte boligområder, der er præget af sociale og integrationsmæssige problemer. Ydermere er de to byer kædet sammen i Similar Cities Network, som er et by-udviklingssamarbejde på tværs af flere EU-lande, eksempelvis Malmö, Edinburgh og Bologna.

Fælles udfordringer – forskellige værktøjer
Efter velkomsten indtog vi de udsatte områder. Snart gik det op for os, at man i Holland har grebet tingene noget anderledes an, end vi har her i Danmark. I de sidste to årtier har hollænderne arbejdet meget med de fysiske forandringer af områderne – renoveringer, nedbrydning, nybyggeri osv. – og knapt så meget med den sociale indsats. Omvendt har vi i Danmark haft meget fokus på den sociale indsats og mindre fokus på det fysiske – men de planer, der nu er i støbeskeen for bl.a. Gellerup-Toveshøj, består i høj grad af fysiske tiltag, så her kan vi helt sikkert lære noget af hollænderne.

En anden afgørende forskel er liberaliseringen af den hollandske almene sektor, som har bevirket, at boligselskaberne i praksis fungerer som byudviklingsselskaber. Det vil sige, at de kan sælge en afdeling i ét område af byen og investere provenuet i et af de udsatte boligområder. Med den støtte staten og kommunerne lægger oveni, har de dermed nogle budgetter af en helt anden kaliber, end vi har her i Danmark.

Debatten om salg har fyldt meget her til lands. I Utrecht er en del af strategien netop salg. I et af områderne var det lykkedes at skabe en mere bland­et beboersammensætning ved hjælp af salg, mens man i et andet område måtte stoppe for salget, fordi der opstod en ”ejerghetto”, som ikke magtede at vedligeholde hverken bolig eller udenomsarealer.

Man kan lære meget om sig selv ved at se, hvordan andre gør, og det er jo en sidegevinst ved at rejse ud. Delegationen fra Århus nåede frem til den konklusion, at vi her i byen har øje for det boligsociale; vi er gode til at tænke i projekter med fokus på de udsatte områder og deres beboere. Samtidig var der bred enighed om, at hollænd­erne nok kan lære en del af os på det område. Udfordringen for både hollænderne og os er imidlertid den samme – nemlig at få det fysiske til at hænge sammen med det sociale, så alt går op i en højere enhed.
www.bydele.dk kan du læse mere om studieturen til Utrecht.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt