Utrecht tur-retur

Læringstur for boligsociale medarbejdere

I starten af september tog en århusiansk delegation på 26 personer til Utrecht i Holland for at få inspiration til arbejdet med udsatte boligområder. Turen var arrangeret af Det Boligsociale Fællessekretariat, og deltag­erne var boligsociale medarbejdere fra de århusianske boligområder, beboerdemokrater (fra netværket Beboeraktive på Tværs), projektlederne fra Fællessekretariatets bydækkende projekter samt de ansatte i Fællessekretariatet.

Forventningsfulde stod deltagerne på nattoget til Utrecht, og lige så forventningsfulde, om end lidt ”krøllede”, stod de ud af toget igen næste formiddag på Utrecht Banegård. En ansat fra Utrecht Kommune stod klar og bød velkommen, og herefter blev alle udstyret med en orange cykel – og på de flade veje med hæsblæsende cykeltrafikanter i alle retninger gik turen til byens rådhus, hvor der var officiel velkomst.

Hvorfor Utrecht

Måske det er på sin plads at skyde ind her, hvorfor turen gik til netop Utrecht. Det er der nemlig flere gode grunde til: Århus og Utrecht har meget til fælles – de er ca. lige store, begge gamle universitetsbyer – og så har de begge nogle udfordringer med en række udsatte boligområder, der er præget af sociale og integrationsmæssige problemer. Ydermere er de to byer kædet sammen i Similar Cities Network, som er et by-udviklingssamarbejde på tværs af flere EU-lande, eksempelvis Malmö, Edinburgh og Bologna.

Fælles udfordringer – forskellige værktøjer

Efter velkomsten indtog vi de udsatte områder. Snart gik det op for os, at man i Holland har grebet tingene noget anderledes an, end vi har her i Danmark. I de sidste to årtier har hollænderne arbejdet meget med de fysiske forandringer af områderne – renoveringer, nedbrydning, nybyggeri osv. – og knapt så meget med den sociale indsats. Omvendt har vi i Danmark haft meget fokus på den sociale indsats og mindre fokus på det fysiske – men de planer, der nu er i støbeskeen for bl.a. Gellerup-Toveshøj, består i høj grad af fysiske tiltag, så her kan vi helt sikkert lære noget af hollænderne.

En anden afgørende forskel er liberaliseringen af den hollandske almene sektor, som har bevirket, at boligselskaberne i praksis fungerer som byudviklingsselskaber. Det vil sige, at de kan sælge en afdeling i ét område af byen og investere provenuet i et af de udsatte boligområder. Med den støtte staten og kommunerne lægger oveni, har de dermed nogle budgetter af en helt anden kaliber, end vi har her i Danmark.

Debatten om salg har fyldt meget her til lands. I Utrecht er en del af strategien netop salg. I et af områderne var det lykkedes at skabe en mere bland­et beboersammensætning ved hjælp af salg, mens man i et andet område måtte stoppe for salget, fordi der opstod en ”ejerghetto”, som ikke magtede at vedligeholde hverken bolig eller udenomsarealer.

Man kan lære meget om sig selv ved at se, hvordan andre gør, og det er jo en sidegevinst ved at rejse ud. Delegationen fra Århus nåede frem til den konklusion, at vi her i byen har øje for det boligsociale; vi er gode til at tænke i projekter med fokus på de udsatte områder og deres beboere. Samtidig var der bred enighed om, at hollænd­erne nok kan lære en del af os på det område. Udfordringen for både hollænderne og os er imidlertid den samme – nemlig at få det fysiske til at hænge sammen med det sociale, så alt går op i en højere enhed.
www.bydele.dk kan du læse mere om studieturen til Utrecht.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-10 December
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data