Klummen

Modeluner

”Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk”

af Inger Bloch. Illustration af Jesper Ankjær

Som der så rigtigt står i den gamle forårssang, ”kaster vi kåben væk”, når foråret kommer. Men spørgsmålet bliver så: ”Hvad vil vi nu iføre os?
De fleste af os skæver nok til ”hvad der er moderne”, selvom vi er helt på det rene med, at tøj skal være behageligt, funktionelt, praktisk og selvfølgelig også gerne lidt pænt.

Mændene har det tilsyneladende lettest – mange af dem mener, at de har strakt sig vidt, hvis de ifører sig en lys skjorte – eller (helt vildt) en ny T-shirt! (I fuglenes verden er det ellers hannerne, der ”pynter sig” mest, men det er en helt anden historie).

Vi kvinder vil gerne være lidt mere med på moden og udsende visse signaler; og de unge mennesker og de større børn har ganske bestemte meninger om, hvordan de vil se ud; her har modeindustrien i hvert fald større indflydelse end forældre, der f.eks. protesterer mod, at deres sønner vil have bukser, der hænger faretruende lavt om hofterne, så der er udsyn til underbukserne.

Hvordan drengene egentlig klarer sig i den mundering, kan man undre sig over: Det må være ret vanskeligt at kravle op i et træ eller sparke til en bold? – Og pigernes bukser kan ikke blive stramme nok, og bare maver ser vi også endnu – selv i gråvejr; den mode er dog (heldigvis) ved at være lidt på retur.

I mine unge dage

Nu er der jo ikke så meget nyt i, at vi lader os påvirke af de ny tendenser; klædedragtens historie viser os, at vi altid har været præget af tøjmoden.

Når jeg ser tilbage på min egen ungdom, var vi piger i bluser med bådformede udskæringer, stramme – stramme bælter i taljen og nederdele med stor vidde, der blev løftet af underskørter, som vi stivede med kartoffelmel. På fødderne havde vi spidse sko med stilethæle (gerne 13 cm. høje).

Om aftenen, når vi tog bælterne af, havde vi tit ondt i maven, men det gjorde skam ingenting, når bare vi var moderne! På den tid var herrebukser syet med opslag forneden; når vi var ude at danse med vores højhælede sko på, skete det tit, at en stilethæl lige fik fat i et bukseopslag – og så lød der en kedelig ritsj-ratsj lyd. (Jeg tror faktisk, at jeg har en hel del bukseopslag på samvittigheden).

Efter tiden med de stramme bælter og stilethælene fulgte en periode med SÆKKEKJOLER. Heldigvis varede denne mode ikke længe. Jeg anskaffede mig selv en af slagsen, men den var så kedelig, at en af mine brødre udtalte at ”sådan en kjole kræver en broche, for at man kan se, hvad der er for og bag”.

Cowboybukser

Til fest

Ét klædningsstykke har overlevet de vildeste modepåfund: COWBOYBUKSERNE. – ja bevares, i tidens løb har de da været både smalle og brede – i tomat-eller gulerodsfacon – med og uden svaj osv., men de er her endnu, og jeg tror, at de er kommet for at blive! Cowboybukserne er for alle – både store og små; jeg selv fik mine første cowboybukser for 50 år siden – og jeg har da benyttet cowboybukser lige siden – det er vi vist rigtig mange, der har.
For nylig modtog jeg invitation til en familiefest her i maj måned; nu går jeg og spekulerer over, hvad jeg mon skal tage på? Skal det være min nydelige nederdel og bluse fra sidste år – eller skulle man vove at springe ud i et eller andet smart og moderigtigt? – Jeg kunne jo f.eks. komme trippende til festen i leggins og stiletter samt en ballonformet, lårkort kjole i skinnende stof (?)