Er din nabo psykisk syg?
Netværket for Beboeraktive på Tværs inviterer alle beboere til fyraftensmøde
Tirsdag den 3. november kl. 17-19
Det sker i Café Perlen i Gellerupparken, Dortesvej 35A, 8220 Brabrand
På programmet er to oplægsholdere:
- Klavs Seeberg, som ud fra egne erfaringer fortæller, hvordan det er at leve med en psykisk lidelse inkl. et alkoholmisbrug. Hvordan vil man gerne mødes af sine naboer, og hvilke fordomme bliver man mødt med?
- Teit Klitgaard, ejendomsservicetekniker i Rundhøj, Højbjerg Andels Boligforening. Ofte møder Teit Klitgaard bekymrede eller frustrerede naboer til en beboer med en psykisk lidelse. Han giver gode råd til, hvordan man kan møde og hjælpe en psykisk syg nabo.
Som sædvanlig slutter vi af med lidt at spise, hvor der også bliver lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere.
Beboeraktive på Tværs er et netværk for aktive beboere. Til netværkets arrangementer fortæller oplægs – holdere om aktuelle, boligpolitiske emner eller problematikker. Bag Beboeraktive på Tværs står Det Boligsociale Fællessekretariat, som er etableret af alle boligorganisationer i Århus.
Fællessekretariatet har som et af sine formål at styrke samarbejdet på tværs af boligområderne i Århus.
Netværket er for alle beboere i almene boligområder. Det er gratis at deltage.
Tilmelding senest mandag den 2. november til benedikte[AT]fs-bydele[DOT]dk eller tlf. 87 34 00 02.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-09 November