Folketinget må finde penge til en psykiatriplan

Tema-debat: “Er din nabo psykisk syg”

af René Skau Björnsson MF
Medlem af folketingets boligudvalg og socialudvalg
Medlem af Brabrand Boligforenings bestyrelse

I folketingets boligudvalg og socialudvalg mærker vi tydeligt det stadigt stigende antal mennesker med psykiske problemer, der kommer ud i vores boligområder uden at have fået den nødvendige behandling og hjælp til udflytningen. Flere borgere henvender sig pr. mail og telefon for at høre, hvordan folketinget, men også de selv, kan hjælpe med at løse de udfordringer, det giver.

År for år forsvinder sengepladserne på vores psykiatriske afdelinger rundt om i landet, og i samme takt stiger antallet af borgere med psykiske/psykiatriske problemer naturligvis i vores boligområder. Der er sat en masse projekter i værk, såsom støtte-kontaktpersonordninger, bofællesskaber, ekstra social indsats mv. for at gøre livet i en ”normal” bolig så godt som muligt.

Men jeg tror, der er behov for, at vi får lavet en egentlig psykiatriplan. Hvert eneste år dukker der historier op om store besparelser og dårlige rammer for mennesker med psykiske handicap. Senest har der været en historie om psykiatrisk hospital i Risskov, hvor ledende medarbejdere har sagt op i protest mod de massive besparelser, de bliver udsat for.

Illustration af Jesper Ankjær

Illustration af Jesper Ankjær

Der er desværre en tendens til en meget opgivende holdning over for psykisk syge. Jeg oplevede det i forbindelse med forhandlingerne om en reform af førtidspensionsordningen. Her har der været meget fokus på, at rigtig mange nye førtidspensionister får den tildelt på baggrund af en psykisk lidelse. Og rigtig mange unge med psykiske lidelser får tildelt førtidspension i de her år. Det er desværre en alt for opgivende holdning over for de unge. Der burde være meget mere hjælp til, at psykisk syge bliver hjulpet og overvinder deres sygdom. Men den politiske fokus har været meget større på de såkaldt somatiske sygdomme som kræft, hjerteproblemer osv.

Vi skal have skabt fokus på psykiatrien. Og det koster, hvis psykiatrien skal have det nødvendige løft. En ordentlig indsats vil kræve ca. 2-3 mia. kr., siger eksperterne, men så får vi også en anstændig og ordentlig indsats for psykisk syge. Lige nu er det især børnepsykiatrien, der har brug for et løft, ligesom de retspsykiatriske afdelinger er blevet kraftigt beskåret de senere år.

Vi er også meget opmærksomme på, at de ikke-psykotiske tilstande som depression og angst udgør 90% af de psykiatriske diagnoser. Jeg deltog for nyligt i et møde med ledende overlæger på dette område, som klart tilkendegav, at lige præcis denne gruppe vil kunne blive aktive på arbejdsmarkedet og kunne fungere bedre i boligområder med den rette og tidlige behandling. Det kræver bare lige, at der bevilges de nødvendige penge.

En række patientorganisationer melder, at besparelserne i de her år medfører massivt omsorgssvigt og er en forfærdelig nedprioritering af meget syge mennesker.

Så hvis vi vil have anstændige forhold for mennesker med psykisk sygdom og dermed færre problemer i vores boligområder – ja, så må vi som politikere og vælgere også bruge pengene, det koster. Jeg er ikke tvivl om, at det er den vej, vi skal gå.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt