Psykisk syge og traumatiserede fædre

Vi kender ikke omfanget

På debatsiderne i Skræppebladets decembernummer stiller Vagn Krarup Holst en række spørgsmål om blandt andet antallet af psykisk syge og traumatiserede fædre i Gellerupområdet. Derfor har Skræppebladet haft en samtale med lederen af Socialcenter Vest, Gitte Krog, for at få belyst spørgsmålene.

Svære men væsentlige spørgsmål

“Der er mange typer af psykiske lidelser fra de psykotiske lidelser over PTSD til svære depressioner. Generelt set rammes omkring 20 % af alle danskere af en psykisk lidelse, men i et område som Gellerup med mange socialt udsatte mennesker er der mange med psykiske lidelser,” starter Gitte Krog med at fortælle.

En god behandlingsindsats er nøglen

“En psykisk lidelse er svær at bære for den enkelte og familien. I dag er en stor del af de psykisk syge i de almene bebyggelser. Det har de fået et betydeligt bedre liv ud af set i forhold til at opholde sig på en institution. Den belastning, det giver på lokalområdet, kan godt være stor, men det er ikke antallet af syge, der er problemet, det er antallet af syge, der ikke er i en god behandling, som giver de store udfordringer. Derfor kan man ikke kritikløst anvende antallet af syge som et mål for, hvor alvorlig situationen er,” fortsætter Gitte Krog.

200 – 400 børn kommer fra ramte familier

Der er lavet meget få egentlige undersøgelser. For nogle år siden blev der foretaget nogle optællinger, der viste, at der i Gellerupområdet er 200- 400 børn og unge med vanskeligheder, der kommer fra familier, hvor en af forældrene er ramt af en psykisk lidelse. Det er min vurdering, at antallet stadig er på det samme niveau. Antallet er betydeligt større end i danske byer med et tilsvarende antal beboere, men man må betænke, at den danske regering for en række år siden inviterede mange krigsflygtninge her til landet. Mange af dem er koncentreret i Gellerupområdet

Gellerupmodellen og Samvirke virker – Det er et langt sejt træk

Gellerupområdet har igennem mange år været præget af mange socialt utilpassede unge. Gennem årene har vi udviklet et tæt samarbejde mellem de kommunale instanser, skole, politi og boligsociale medarbejdere i boligforeningerne. Det kaldes Gellerupmodellen, og den virker, fordi der kan skabes en koordineret indsats over for den enkelte familie.

Samarbejdet er organiseret gennem en organisation Samvirket, hvor medarbejdere og frivillige fra området mødes for at skabe nye løsninger til, hvordan området kan blive bedre.
“Det er et langt sejt træk – men det virker,” afslutter Gitte Krog med optimisme i blikket.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-02 Marts side 22
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data