Spirehuset åbner op i foråret
Havefolket i Gellerup har fået et dejligt mødested
Tekst og foto: Helle Hansen

21. december blev Vintersolhverv markeret i det nye Spirehus bag den øverste blok på Gudrunsvej med gløgg og æbleskiver. Udenfor var der ild i bålfadene.
Ibrugtagningstilladelsen til Spirehuset kom
kom den 20. december, og dagen efter fejrede Grønærten og Verdenshavernes Venner, at det var solhverv med ild i bålfadene udenfor og lune æbleskiver og varm gløgg indenfor i det nye mødested, som havefolket har fået foræret af Realdania.
Hvor der er hjerterum er der varme, og det gælder også, selv om der ikke er radiatorer i den nye ude-
stue, som er bygget af genbrugsmaterialer.
Den 21. december havde Genlyd Aarhus givet tilskud til arrangementet, og det var så stor en succes, at haveforeningerne holder et lignende arrangement lørdag den 31. marts fra klokken 14-16, hvor det er forårsjævndøgnet, der markeres.
Til den tid står foråret forhåbentligt for døren, og det kribler og krabler sikkert i fingrene for at komme i jorden. Og i Fælleshaven er der 56 højbede, hvor det er langt fra alle, der lige nu er lejet ud. Så nysgerrige opfordres til at kigge forbi og måske begynde at dyrke grøntsager selv. Og beboere i Gellerupparken kan måske være heldige at få en af de nye Grønærthaver, som ligger mellem blokkene.
I løbet af foråret regner Grønærten også med, at det kan blive arrangeret en rigtig ”Sådan dyrker du dit højbed”-dag med en gartner, som underviser. Og så gælder det ellers bare om at få fingrene i jorden.

Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-01 Februar

