Naboskab og psykisk sygdom – debatmøde i Café Perlen

Tema-debat: “Er din nabo psykisk syg”

Tirsdag d. 3. november var der åbent møde i Café Perlen på Dortesvej i Brabrand. På dette møde var psykisk syge som naboer på dagsordenen. De beboeraktive fra fællessekretariatet havde taget initiativ, og var arrangør af mødet. Der var helt fyldt op ved bordene i Café Perlen af interesserede, der var kommet for at deltage i mødet og blive klogere på området.

Klaus Seeberg, som har en psykisk lidelse, og er tidligere alkohol- og kokainramt og Teit Klitgaard, som er ejendomsservicetekniker i Rundhøj, HAB holdt hver et oplæg på 20 minutter.

Erfaringer fra en psykisk syg

En ejendomsfunktionær – der gør noget ved problemerne

Klaus startede, og det var meget stærkt og ærligt, alt det han fortalte. Han har virkelig set alkohol, kokain og psykisk sygdom dybt i øjnene. Der var også en solstrålehistorie. Klaus boede på et tidspunkt i lejlighed i Højbjerg. Der havde han virkelig følt sig forstået af naboerne. Især var der en god ven og nabo, som fik Klaus inviteret med til mandeaftener i opgangen. Her mødtes mændene en aften om måneden på skift hos hinanden, og snakkede, drak kaffe og hyggede sig. I dag har Klaus det godt, han er helt ude af sit misbrug af alkohol og kokain. Han bor i Kolt sammen med sin kæreste Tina og hendes to børn fra et tidligere forhold.
Efter Klauses flotte oplæg holdt Teit så et oplæg, hvor han fortalte om sin måde at møde psykisk syge på som ejendomsservicetekniker. Og her har varmemestre og andre ejendomsserviceteknikere da vist en del at lære!

Teit bruger tid på at gå ind og drikke en kop kaffe med beboere, når han fornemmer, de har det skidt. Der var en ligeværdighed i alt, hvad Teit sagde i sit oplæg. Det var bare så rart at høre. Teit er kun 32 år og ung og progressiv, og, som han selv siger, meget interesseret i andre mennesker. Flere af Teits’ slags, TAK!

Råd fra en erfaren

På sin uddannelse som ejendomsservicetekniker udarbejdede Teit en lille folder i faget psykologi, som han fik topkarakteren 12 for. Jeg har fået lov af Teit til at bringe uddrag fra folderen, disse 6 gode råd i mødet med psykisk syge i boligområderne:

2. Vær ærlig, men respektfuld

1. Lav klare aftaler.Hvis en psykisk syg henvendersig til dig med et praktisk problem, så lav en aftale relativt hurtigt. Overhold aftalen og kom ikke forbi uanmeldt. Spontane besøg kan skabe utryghed.
Psykisk syge kan have anderledes opfattelse af virkeligheden. Hvis du bliver spurgt om din opfattelse, skal du være ærlig. Men undlad at lave sjov med situationen og forsøg ikke at overbevise personen om, at han/hun tager fejl.

3. Vis forståelse og undlad kritik. Psykisk syge kan have svært ved at klare praktiske gøremål. Vis forståelse for situationen og kommenter ikke forholdene i hjemmet.

4. Forhold dig roligt. Gå stille frem. Vær ikke anmassende og alt for frisk i kontakten med den psykiske syge. Hvis der opstår situationer, der gør dig utryg, skal du undgå at vise din usikkerhed og i stedet forlade hjemmet.

5. Kend din rolle. Vær hele tiden bevidst om, at du er ansat som ejendomsfunktionær og ikke har til opgave at behandle de psykisk syge beboere.
6. Husk din tavshedspligt. Tal ikke med andre beboere om de psykisk syge beboere. Kontakt de professionelle behandlere, hvis du mener, en beboer har brug for hjælp.

Efter de flotte oplæg var der debat i Café Perlen. Der blev diskuteret meget, og der var mange fra de respektive afdelingsbestyrelser, der var interesserede i gåde råd til, hvad man skal stille op, når man fornemmer, at en beboer har det svært. Et godt møde i Café Perlen denne november aften.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-10 December
i sektionen Debat

forsiden af magasinet 2009-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data