Bygade med bump

Gellerup: JP Århus har været på en gåtur igennem den kommende bygade fra Bazar Vest til City Vest. Beboere er kede af at skulle sige farvel til minder, specielle tapeter og gode naboer, når blokkene rives ned

af Jonas Hvid og Martin Johansen – foto af Nikolaj Svennevig – JP Århus

Den forreste, røde personbil trækker den grå Kia Clarus i et halvanden meter langt slæbetov.
”Her skal så være stillekørsel,” fortæller Keld Albrechtsen, netop som de to biler kommer drønende usædvanligt tæt, begge med hornet i bund for at hilse på et par somalisk-udseende mænd, der går på fortovet ved siden af Bazar Vest i Gellerup.

”I love you,” råber føreren af den grå Kia og griner ud til mændene på fortovet. Idet han drejer hovedet for at hilse, bremser den røde bil. Sammenstødet er uundgåeligt. Det ser dog ikke ud til at ryste manden i den forreste bil. Han trækker på skulderen, speeder op og kører videre i retning mod nedkørslen til ”Auto Bazar”.

Umiddelbart kunne dette optrin give bange anelser om, hvad der sker, når man vil lade vejen fra Bazar Vest fortsætte ind gennem Gellerupparken og helt frem til City Vest. Men ikke for Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening og boligforeningens repræsentant i arbejdet med den såkaldte helhedsplan for Gellerup. Planen til minimum én mia. kr. skal én gang for alle forvandle Gellerup og Toveshøj fra en ghetto til et attraktivt boligområde.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at der skal være kontorer og forretninger her. Jeg kan godt følge, at der er nogen, der gerne vil have en bygade. Men jeg har det sådan, at vi bor ikke nede i midtbyen, og jeg har ikke behov for en bygade.

Bjarne Rasmussen, økonom
i de seneste seks år beboer i Gellerupparken – til TV2

I den forgangne uge blev byrådets partier og boligforening enige om, at planen med flere forskellige scenarier skal i offentlig høring til marts. Brabrand Boligforening lægger ikke skjul på, at den foretrækker modellen, hvor der bliver satset på bygaden fra Bazar Vest til City Vest som det første.

Sådan skal Gellerup forvandles - Brabrand Boligforenings bud

Sådan skal Gellerup forvandles - Brabrand Boligforenings bud

På tur med tophue
Denne torsdag eftermiddag er Keld Albrechtsen mødt op på parkeringspladsen bag Bazar Vest for – iført tophue og vindjakke – at gå en tur med JP Århus langs den rute, hvor flere boligblokke må falde for at give plads til bygaden.

”Eksperterne siger, at det kan laves, så man kan få bilerne til at køre langsomt. Det skal helst ikke være en racerbane,” fortæller Keld Albrechtsen, der peger over mod et krat ved siden af basaren.
Det skal efter boligforeningens mening ryddes for at give plads til et beboerhus med sundhedscenter. Dermed får man et markant byggeri i den ene ende af bygaden.
Gellerupparken er i dag lukket land for gennemkørende trafik, så allerede ved Edwin Rahrs Vej kommer vi på græs. 100 m forude ligger den eneste blok, der med sikkerhed er dødsdømt. Blokken på Bentesvej med opgangene 13-19 står således på tværs af den kommende bygade, og blokken er derfor i alle tre mulige scenarioer udpeget til nedrivning.

”Ikke godt”
Det er Meryem Demir ked af.
”Ikke godt,” siger den tyrkiskfødte kvinde, der er nede med en skraldepose. Hun fortæller, at hun ikke taler så godt dansk og kalder på sin 11-årige søn, Enes.
”Min mor siger, at vi ikke vil have revet vores lejlighed ned. Her er godt. Det er en rolig opgang,” siger Enes Demir.

Den tyrkiske familie flyttede ind for 19 år siden, da Meryem Demir kom til Danmark fra Tyrkiet. Ud over Enes er der to storebrødre og en lillesøster.
Meryem Demir lader os gå med op i den rummelige, femværelses lejlighed på 3. sal. I den sparsomt møblerede stue er tv’et tunet ind på en tyrkisk kanal. Fra den ene side af lejligheden er der udsigt til Bazar Vest. Fra altanen på den anden side kan man se helt til City Vest og videre til Viby. Gellerupbadet ligger lige ved siden af blokken.

”Der går vi tit over,” fortæller Enes Demir, der ligesom søsteren Zehra på ni år er syg og derfor ikke i skole.
Det har den lille dreng, som springer ud af en taxi og småløber hen mod nr. 15, sandsynligvis været. Mange af Gellerupparkens børn bliver kørt til og fra skoler rundt i byen på grund af sprogvanskeligheder, og fordi deres lokale Nordgårdskolen er blevet lukket.

Sproglige hindringer
På parkeringspladsen slæber en kvinde en gul Netto-pose og et metalstativ ud af en bil. Hun smiler venligt, da hun bliver bedt om at fortælle, hvad hun synes om forvandlingsplanen for Gellerup.
”Jeg forstår ikke, men min mand kommer om fem minutter,” svarer hun.

Den 19-årige Joanna Atanasova er på vej hen i sin delelejlighed i nr. 17 og har fået en ven til at slæbe et bord for sig. Hun forstår heller ikke spørgsmålet, da hun er fra Bulgarien og kun har boet i Danmark i et halvt års tid.

Efter at have fået en forklaring på engelsk ærgrer hun sig over, at hendes blok er udpeget til at blive væltet.
”Det er ikke godt, for jeg kan lide at bo her. Her er mange grønne områder, og det er perfekt,” siger den bulgarske kvinde, som læser marketing og management på Handelshøjskolen og håber at kunne få et job i Århus efter endt uddannelse.

Udenlandske erfaringer har vist, at man kan vende udviklingen i et socialt udsat boligområde ved at ændre dybtgående i de fysiske rammer.

Århus Kommune og Brabrand Boligforening
i ”Forslag til dispositionsplan Gellerupparken + Toveshøj
– ny multifunktionel bydel i Århus”

Et forvarsel på larvefødder
Som et forvarsel om de bulldozere, der måske kommer til at gøre blokken på Bentesvej til fortid, ruller en lille, gul gravko langsomt forbi.
En hurtig tur langs den nedrivningstruede blok på Bentesvej viser, at ikke alle lejligheder først skal tømmes, hvis planen ender med at blive endeligt vedtaget.

I en af de centrale stuelejligheder er der ingen gardiner. Lågerne til køleskabet og fryseren står åbne og vidner om, at lejligheden er ubeboet. Den kombinerede udlejning, hvor kontanthjælpsmodtagere afvises i Gellerupparken, har haft sin effekt: Det er blevet sværere at udleje lejlighederne.

Et ikon og en verdensplads
Keld Albrechtsen forestiller sig, at man i stedet for den væltede blok bygger en ny ikonejendom med et stort hul i midten, så bygaden kan gå tværs igennem. På den anden side af blokken – mellem beboerhuset Yggdrasil og Gellerupbadet – er i dag en naturgrund, som skal omdannes til ”verdenspladsen”, det centrale torv i det nye Gellerup.

”Det skal være rådhuspladsen uden rådhus. Vi vil gerne have biblioteket herop,” siger Keld Albrechtsen, der forestiller sig, hvordan børn løber rundt på torvet, og forældrene kan sidde på en café.
Torvet skal brydes af bygaden, hvor en letbane og biler kommer til at køre med hensyntagen til fodgængerne. Fra dette sted går allerede i dag en sti med kurs direkte mod City Vest. Det er denne linje, som den kommende bygade også skal ramme.

”Lærken” skal lette
Lidt fremme, til venstre, ligger to daginstitutioner, Lærken og Mågen. Den tredje, Viben, nedbrændte for et par år siden efter en påsat brand og blev ikke genopbygget.
Selvom solen skinner, er det bidende koldt, og der er ingen børn på legepladsen, hvor et skilt advarer om, at der er glat. Ved Lærken står krybber, og man kan skimte et par børn på trip-trap-stole igennem vinduet.

Hvis helhedsplanen bliver vedtaget, er både Lærken og Mågen, ligesom Viben slettet fra landkortet. De to institutioner ligger midt i sigtelinjen for den kommende bygade.
Til højre for stien ligger to boligblokke, Jettesvej 25-31 og Dortesvej 25-35, hvor beboerne også må indstille sig på at flytte. I Brabrand Boligforenings foretrukne scenario bliver de to blokke revet ned og erstattes af nyopført erhvervsbyggeri. De borgerlige partier foretrækker derimod en model, hvor blokkene fortsat rømmes, men ”blot” ombygges.
I alle tilfælde er tanken, at stueetagen skal bruges til f.eks. butikker, mens kommunen eller private virksomheder skal leje sig ind i de højere luftlag.

Bag banneret bor familien Zam Zam, som har tænkt sig at sprede budskabet om nej til nedrivning ud over Gellerupparken. Det roder lidt i lejligheden, fordi der skal bygges et nyt køkken. Derfor er familien stærkt forundret over, at boligforeningen giver lov til eksempelvis nye køkkener og samtidig ønsker at jævne blokken med jorden. Banneret har hængt ud fra lejligheden siden november, da Enhedslisten gav det til familien op til kommunalvalget. Derudover vil forargelsen over kommunens planer blive markeret gennem en stille demonstration og en underskriftsindsamling, fortæller Rima Zam Zam.

Bag banneret bor familien Zam Zam, som har tænkt sig at sprede budskabet om nej til nedrivning ud over Gellerupparken. Det roder lidt i lejligheden, fordi der skal bygges et nyt køkken. Derfor er familien stærkt forundret over, at boligforeningen giver lov til eksempelvis nye køkkener og samtidig ønsker at jævne blokken med jorden. Banneret har hængt ud fra lejligheden siden november, da Enhedslisten gav det til familien op til kommunalvalget. Derudover vil forargelsen over kommunens planer blive markeret gennem en stille demonstration og en underskriftsindsamling, fortæller Rima Zam Zam.

Klar til kamp for et nej
Heller ikke beboerne i disse blokke er udelt begejstrede for udsigten til at skulle flytte fra deres hjem. På den øverste altan på Dortesvej 25 sidder to duer og kurrer.
Den 16-årige Mucahid Osman Bal stiler mod sin opgang, hvor han bor sammen med sine bedsteforældre. Han har ikke noget imod, at blokken bliver væltet, hvis han og familien bliver tilbudt en anden lejlighed.
I den næste blok, Jettesvej 25-31, syder og bobler det på en altan i stueplan. En familie i nr. 31 har valgt at skåne deres lejlighed mod os fra frituren.

I den anden ende af blokken bryder et stort banner den monotone, grå beton og de mange parabolantenner.
”Nej til nedrivning. Enhedslisten,” står der på banneret, som hænger ned fra altanen på førstesalen.

Her bor familien Zam Zam, som har tænkt sig at sprede budskabet om nej til nedrivning ud over Gellerupparken.
Den 29-årige Rima Zam Zam byder inden for og undskylder rodet. Det skyldes, at hendes mor, Muhibe Zam Zam, som har lejligheden, skal have et nyt køkken.
Familien er stærkt forundret over, at boligforeningen giver lov til dette og samtidig ønsker at jævne blokken med jorden.
”Min mor siger, at hun nægter at flytte. Lejligheden betyder så meget for hende,” fortæller Rima Zam Zam, der oversætter sin mors arabiske gloser.

Et hjem i 20 år
Familien Zam Zam, som er statsløse palæstinensere, har haft lejligheden i knap 20 år, og den rummer meget personlige minder. I hjørnet af stuen står et billede af en mand, og det erindrer familien om den tragedie, som ramte dem for to år siden, da Rima Zam Zams lillebror fik et hjerteanfald og døde midt på gulvet.
”Det minde er der ikke nogen, som skal tage fra os,” siger Rima Zam Zam.
Moderen, der sidder i de tunge, røde møbler, får våde øjne over snakken.

Lidt senere tager hun igen ordet. Bestræbelserne på at løse Gellerups problemer ved at vælte familiens blok går ud over folk, som ikke har lavet kriminalitet, mener moderen.
”I vores blok har vi ikke hørt om nogen, der har vanskelige børn. Det er nogle gode børn, der bliver flyttet ud,” oversætter Rima Zam Zam og tilføjer, at familien også er bekymret over, hvilke nye naboer den vil få, hvis der bliver tale om en flytning.

Nydannet protestgruppe
Banneret har hængt ud fra lejligheden siden november, da Enhedslisten gav det til familien op til kommunalvalget. Derudover vil forargelsen over kommunens planer blive markeret gennem en stille demonstration og en underskriftsindsamling, fortæller Rima Zam Zam, der er med i en nydannet protestgruppe.

Det er overboen Mohammed Hatab også. Han har boet i lejligheden i 18 år og er glad for dens tætte beliggenhed på basar og indkøbscenter. Libaneseren er derfor allerede gået i gang med underskriftsindsamlingen og er ikke stødt på nogen, som støtter nedrivningen.
Mohammed Hatab tvivler stærkt på, at den såkaldte tryghedsgaranti kan sikre så mange beboere en lejlighed et andet sted i Gellerupparken. Desuden er han sygemeldt efter at være faldet ned fra et stillads. Han frygter således, at garantien ikke omfatter ham.

”Jeg har hørt fra boligforeningen, at man skal arbejde for at få en lejlighed i området,” siger han.
Protesterne er et godt billede på, hvordan nogle af de berørte beboere har det med helhedsplanen. Ifølge Helle Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen og beboer i Gellerupparken, er mange kede af at skulle flytte uanset garantien for en lejlighed et andet sted i Gellerupparken.

”Folk har gjort meget ud af deres lejligheder og kan faktisk godt lide at bo her. Mange arabere tapetserer f.eks. med specielle tapeter. Og hvad med dem, som har fået nyt køkken og bliver tilbudt en lejlighed med et gammelt køkken,” spørger Helle Hansen.

Slalom og høj fart på stien
På stien mod City Vest viser flere knallertkørere, at det bliver en udfordring at begrænse farten igennem bygaden.
En ung mand på en rød og tilsyneladende tunet scooter kører i høj fart slalom imellem tørklædeklædte kvinder med indkøbsposer, mødre med klapvogne og cyklende børn.
Han er iført hættetrøje, men ingen styrthjelm. Han kører frem og tilbage, umiddelbart uden noget mål. Til sidst forsvinder han ved City Vest.

Store planer for City Vest
Her har Brabrand Boligforening også store planer.
Keld Albrechtsen ser gerne, at gangbroen over Gudrunsvej bliver udvidet med en kæmpeplade, så der kan dannes et torv, eller at City Vest får mulighed for at udvide og dermed bliver trukket over vejen og nærmere Gellerupparken. Gangbroen blev overdækket for et par år siden for at forhindre unge i at bombardere busserne på Gudrunsvej med sten.

Et par yngre mænd iført sorte jakker med påskriften ”Unge-4-unge” går i retning af City Vest. Unge-4-unge er et netværk bestående af 40-50 frivillige, der forsøger at påvirke andre unge til ikke at begå kriminalitet. Hvis helhedsplanen bliver vedtaget og kommer til at virke efter hensigten, vil Gellerup da blive en så attraktiv og rolig bydel, at det forebyggende netværk bliver overflødigt?

Forandringer / Helhedsplanen
Massive fysiske forandringer skal over de næste 20 år omdanne Gellerupparken og Toveshøj fra udsat boligområde til attraktiv bydel.

Etablering af en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter fra City Vest til Bazar Vest, nye kvarterer og boligformer i området, udflytning af kommunale arbejdspladser osv.

I juni 2009 aftalte byrådets partier (minus Enhedslisten) overordnede rammer for helhedsplanen. Den indebærer bl.a., at tre blokke skal rives ned, to omdannes og yderligere to sælges.
Partierne i Århus Byråd og Brabrand Boligforening blev sidste mandag enige om at sende tre scenarier i høring. Det ene sætter fokus på en bygade, mens de to øvrige scenarioer prioriterer kvarteromdannelser.

Høringsfasen begynder i midten af marts varer otte uger.
Byrådet og boligforening skal efter sommerferien beslutte, hvilken model Gellerup skal omdannes ud fra.




Del eller print denne side:  


Tilbagevisende links


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt