Indisk dans i Sonnes­gården

Første danskere uddannet i indisk tempeldans

Sneen lyste hvidt i haven, og kyndelmissen havde slået sin knude, da husudvalget inviterede til fællesmiddag med danseopvisning den første fredag i februar.
60 forventningsfulde gæster var mødt op for at få en lækker middag og en oplevelse af, hvordan klassisk indisk dans ser ud.

Lille generalprøve på en Arangetram

Arangetram er en Indisk ceremoni, der anvendes, når en danser eller musiker efter lang tids uddannelse for første gang optræder offentligt. To danske piger Eva Esmann Behrens og Gro Birkefeldt Møller Pedersen skulle om søndagen afslutte deres uddannelse som klassisk indiske dansere. Derfor var indiske musikere kaldt til byen, og det var blevet aftalt, at de kunne afholde en prøve med levende publikum i Sonnesgården.

Eva og Gro danser med fingre, øjenbryn og hele kroppen

Eva og Gro danser med fingre, øjenbryn og hele kroppen

Sasidevi Chandrabalan (Sasi) -en inspirerende lærer

Sasi er inder med tamilsk baggrund. Sasi har boet i Danmark i snart 20 år og er uddannet i den klassiske indiske tempeldans Bharata Natyam. I de 20 år har Sasi uddannet tusindvis af indere og tamiler i den klassiske indiske dans. Samtidig med at hun har lært indere at fastholde nogle af deres rødder, har mange etniske danskere gennem hendes undervisning fået en forståelse af de indiske traditioner. I sin tid i Danmark har Sasi ført 16 elever op til den ultimative prøve i denne danseform. Eva og Gro er de første etniske danskere, der tager denne eksamen.

Indisk dans en fortælleform

Den Indiske dans er som balletten en fortælleform, hvor danserne gennem dans og musik fortæller de grundlæggende indiske myter til tilskueren. “I det talte og skrevne ord har vi en lille båndbredde til at formidle følelser og tanker til et publikum set i forhold til dans og musik,” fortæller Eva og Gro. “Det er en af årsagerne til, at vi har valgt at bruge en stor del af vores fritid på uddannelsen”, fortsætter de.

At danse med fingre, øjenvipper og hele kroppen

Det er eksotisk oplevelse at se indisk tempeldans. De to dansere danser synkront og har en meget stor kontrol med alle muskler i kroppen. Det er en dans, man helst skal se tæt på. Fingrenes former og bevægelser, de små ryk med hovedet og de sigende blikke med viftende øjenbryn. Det understøttes af fejende bevægelser med hele kroppen og rytmiske tramp med bjælder på fødderne.

Beboerne i Sonnesgården dybt optaget af Indisk dans

Beboerne i Sonnesgården dybt optaget af Indisk dans

Næste gang skal vi have en lille fjer på

Efter dansen gik snakken lystigt, og alle var glade for, at vi kunne vise en lille del af den store verden i Sonnesgården.
Vi ville gerne prøve det igen. Jens, der er hjælper hos Lars, lovede, at han om et par måneder vil fortælle om og vise os sin passion, som er indiansk dans med fjerprydelse og det hele. Det skal der nok komme en historie om her i bladet.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Kalakendra danseinstitut præsentere en innovativ danseopsætning | Skræppebladet - Brabrand Boligforening:
[...] også: INDISK DANS I SONNESGÅRDEN - Første danskere uddannet i indisk tempeldans Blogartiklen er oprettet: 15. jan 2011 Skriv en kommentar LÆS VILKÅR FOR [...]
Link: skraeppebladet.dk/2011/01/kalakendra-danseinstitut-pr%c3%a6sentere-en-innovativ-danseops%c3%a6tning/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-02 Marts side 6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data