Afdelingernes henlæggelser, en langtidsplan

Orientering efter fyraftensmøde i Tousgaardsladen

Henlæggelser er lovbestemte, det er den opsparing, som boligafdeling­erne, efter en nøje udarbejdet plan, løbende foretager for at kunne vedlige­holde boligerne i afdelingen.

Repræsentantskabet holdt møde om henlæggelser

Foreningsbestyrelsen i Brabrand Boligforening havde taget initiativ til at invitere medlemmerne af boligforeningens repræsentantskab til et møde om et ikke uvæsentlige emne; henlæggelser. Det handler jo om tal og økonomi, og det må så være de repræsentantskabsmedlemmer, som har interesse for denne side af foreningsarbejdet, som så havde takket ja til at deltage i mødet i Tousgaardsladen. Der deltog ca. 35 i fyraftensmødet.

Der betales fra starten

Henlæggelser foretages straks, fra en ny boligafdeling tages i brug. Lejeren betaler fra start, samtidig med brug og slid af boligen, en opsparing over huslejen. Systemet vil så sikre, at efterfølgende lejere ikke skal bekoste vedligeholdelse af de boliger, som de ikke har været med til at slide fra starten.

Et eksempel på anvendelse af henlæggelse kan være maling af vinduer og døre i hele afdelingen. Henlæggelsen sikrer, at der ikke bliver udgifter til lejerne, når afdelingen om et forud anslået antal år skal have malerbesøg.

Priser før og nu

Der er et stort arbejde med at lave planen for henlæggelserne, for at vedligeholde en bestemt del af boligen efter 10 år, måske en ny varmemåler, må man gå ud fra anskaffelsespris og altså lægge en tiendedel fra til årlig opsparing.

I praksis er det så ikke nok, den årlige henlæggelse må også reguleres efter aktuelle priser, det kaldes indeksregulering og sker årligt efter byggeomkostnings indeks. Det er vigtigt at henlæggelser følger den almindelige prisudvikling.

Opgavefordelingen

Afdelingsbestyrelsen har så opgaven med at holde øje med afdelingens vedligeholdelsestilstand. Det drejer sig om at vurdere bygninger og udearealer og samtidig holde et vågent øje med, om vedligeholdelsesplanen er realistisk.

Det er foreningsbestyrelsen, som har overordnet ansvar for henlæggelsesplanen og til at sikre, at afdelingen anvender henlagte penge, når der efter planen skal vedligeholdes.

Udvalg

Mødet konkluderede, at der må nedsættes et udvalg, der kan arbejde videre med fortolkning og overblik over de omfattende love og regler, som findes på området for henlæggelser.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-10 December side 32
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2010-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data