Vinter eller forår?

Det kan stadig være glat derude

klumme af Inger Bloch

Det kan være svært at spå om vejret, og i øjeblikket er det ikke til at forudse, om vi stadig kan løbe ind i en periode med sne og glat føre – inden foråret får overtaget.
For en måned siden skrev jeg en klumme om at færdes til fods i sne og is; uvist af hvilken grund kom klummen ikke med i Skræppebladets februarnummer, men nu er den her:

På glatis

Udtrykket ”på glatis” betyder som bekendt, at man føler sig på usikker grund, fordi man har indladt sig på noget usikkert eller tvivlsomt. Her vil jeg dog benytte udtrykket helt bogstaveligt – altså, at vi i denne vinter tit har måttet færdes på glatte veje på grund af vejret.

Brækkede håndled og ankler

Selvom det er glat udenfor, kan det ikke undgås, at man sommetider må ud – enten for at komme på arbejde, på indkøb, til tandlæge, i skole eller lufte hund – osv.
I disse vintermåneder har der nærmest været en epidemi af brud på arme og ben, og én af nyhederne i pressen har været, at der var 220 sygemeldte postbude!

Børnenes teknik

Fra mit køkkenvindue har jeg om vinteren frit udsyn til børnehavens legeplads; den ligger på en skrænt, så terrænet er én stor bakke, og den har i en lang periode været dækket af sne og is.
Dette generer imidlertid ikke børnene – de bevæger sig ubesværet op og ned, selvom bakken sommetider er meget glat.

Jeg har kigget nærmere på, hvordan de bærer sig ad: Når de går opad, sætter de hele foden i, og når de går nedad, sætter de hælen i først (hvis de altså ikke suser nedad på et kurebræt). Hvis børnene mister balancen sætter de sig bare på enden med et grin.

De små børns hemmelighed er måske, at de ikke er bange, og at de derfor ikke spænder op i hele kroppen, som de voksne typisk gør, hvis de falder.

Gode råd

Nu er det nok ikke klogt, hvis vi, som er voksne eller ældre, blot sætter os ned på enden; vi kunne komme til skade ved den metode – eller måske have besvær med at komme op igen. Men lidt kan man nok lære af de små – altså at være mere afslappede, gå med kortere skridt uden at trippe – og prøve at lade være med at være bange og stive i hele kroppen.

Og så skal man se sig godt for – tag en lommelygte med, hvis det er mørkt – hold øje med buler og spejlblanke flader!

Det vigtigste er at iføre sig fornuftigt fodtøj. Høje hæle og lædersåler duer ikke i glat føre – man skal have fodtøj på, der er forsynet med riller eller et godt mønster i sålerne.
Hvis uheldet er ude, og man mærker den ene fod skride, kan man måske redde situationen ved at gå lidt ned i knæ og ”skøjte” sig væk fra det glatte sted.

Skridsko

Jeg fik et par skridsko i julegave; de består af tykke elastikker og ”såler” med mønster og metalpigge. Elastikkerne er nemme at trække over sko eller støvler, og sålerne bider sig fast i underlaget, så man føler sig meget mere sikker, når man færdes i is og sne.

Skridsko kan købes på apoteker – og i skobutikker for 150 kr. Jeg tør godt anbefale dem – det er jo en billig metode til at undgå brækkede lemmer!

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-02 Marts side 16
i sektionen Klummerne

forsiden af magasinet 2011-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data