Afd. 5: Afdelings­møde Toveshøj

Afdeling 5: Toveshøj

Regnskab forkastet – ingen formand valgt

På en råkold forårsaften var 31 beboere fra Toveshøj mødt op til forårsafdelingsmødet i Tousgårdsladen, hvor regnskabet skulle gennemgås, og hvor der var nyvalg til bestyrelsen.
Efter valget af Bo Sigismund som dirigent, fremlagde den afgående formand Jacob Christiansen bestyrelsens beretning for det sidste halve år. Beretningen blev godkendt.

Regnskabs gennemgang regnskab forkastet

Regnskabschef Mogens Clingman gennemgik regnskabet med udgangspunkt i det udsendte materiale. Der blev en længere debat om indholdet af regnskabet med mange forskellige konkrete spørgsmål.

Debatten viste, at beboerne havde svært ved at forstå opstillingen af regnskabet, og Mogens Clingman gav en beboer ret i, at opstillingen og formidlingen af regnskabet godt kunne forbedres. Da talerlisten efter den lange konstruktive debat netop var lukket, rejste Henning Thomsen sig og anbefalede forsamlingen at forkaste regnskabet.

Den efterfølgende afstemning ved håndsoprækning viste et lille flertal for at godkende regnskabet.

Efter en kort pause blev der rejst tvivl om afstemningsresultatet. Derfor blev det besluttet at gennemføre en skriftlig afstemning. 31 stemmer var imod regnskabet. 20 var for og 10 var blanke.

Valg til bestyrelsen – få stillede op

To af de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, ønskede ikke genvalg. Der skulle vælges seks nye bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. Der stillede syv personer op, så den efterfølgende afstemning var reelt en afstemning om, hvem der skulle være suppleant.

Konstitution af bestyrelsen – ingen formand valgt

Efter afdelingsmødets slutning mødtes den nyvalgte bestyrelse for at fordele de forskellige bestyrelsesposter. Efter dette mødes afslutning forlød det, at valget af afdelingsformand blev udsat til næste bestyrelsesmøde, fordi der ikke kunne skabes flertal for en enkelt person. De to kandidater til formandsposten var Henning Thomsen og Solveig Pedersen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-04 maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-04 maj side 28
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2011-04 maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data