Ingen fitness i vest uden medlemmer

Foreningen har brug for så mange medlemmer som muligt for at låne pengene af Brabrand Boligforening

Fitness Vest har endeligt fundet lånemuligheder, der vil gøre det muligt at starte et fitnesscenter i Globus1 op. Men foreningen har brug for så mange medlemmer som muligt for at få lov til at låne pengene af Brabrand Boligforening.

”Vi skal have så mange medlemmer som muligt for at få lov til at låne 300.000 kroner til fitness maskiner. Sidste år budgetterede vi med, at der skulle 150 medlemmer til for at starte op, derfor håber vi meget at folk vil være med til at gøre Fitness Vest til en realitet ved at blive medlem,” fortæller iværksætter Ingrid Videbech.

Meld dig ind

Fitness Vest bliver kun en realitet, hvis så mange som muligt bliver medlem. Boligforeningen vil kun låne pengene til projektet, hvis de kan se, at Fitness Vest på forhånd kan få medlemmer. Så den lokale opbakning betyder alt, hvis Fitness Vest skal blive til. Derfor er det vigtigt, at du melder dig ind og også fortæller dit netværk, hvorfor det er vigtigt at blive medlem. Medlemskabet koster en flad halvtredser og er vejen til et nyt fitnesscenter Gellerup.

Frivillige instruktører står klar

Finansieringen er den eneste grund til, at Fitness Vest ikke er åbnet endnu. Det 100 m2 store lokale i Globus1 er på plads, og faktisk står også seksten frivillige instruktører klar til at begynde undervisningen.

”Instruktørerne er alle af forskellig nationalitet, så alle medlemmer skal føle sig velkommen i Fitness Vest. Så snart vi har fået en masse medlemmer, kan Fitness Vest i og for sig få lov at låne pengene til maskiner og herefter åbne,” fortæller Ingrid.

Perioder kun for kvinder

Fitness Vest regner med at være åbent alle ugens dage, og her kan medlemmerne frit komme og gå. Når centret har åbent vil der altid være en instruktør til stede, der kan vejlede omkring brug af de forskellige maskiner.

To dage om ugen vil mænd blive nægtet adgang, da der her kun er adgang for kvinder. Har medlemmerne forespørgsler på spinning, zumba eller anden sport, vil Fitness Vest så vidt muligt forsøge at oprette sådanne hold.

Er du interesseret i at høre mere eller i at blive medlem, så kontakt idrætskonsulent i Globus1, Anne Lejbach på: 29 20 40 10 eller mail: aljoe[AT]aarhus[DOT]dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-04 maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-04 maj side 31
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2011-04 maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data