Hvad mener folk på gaden om helheds­planen?

Mange har ikke forstået informationerne

Der har været møder og afstemninger om helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, og antallet af medvirkende har været meget lavt. Faktisk har kun ca. 6% af alle lejligheder i de to boligområdet været til møderne og stemt.

Alaa Mohamed mener ikke, at beboerne har fået ordentlig information om helhedsplanen

Derfor har jeres udsendte været på gaden for at spørge om, hvad beboerne synes om helhedsplanen, og hvorfor de tror, folk ikke kommer til møderne.

I Bazar Vest møder vi Alaa Mohamed som har travlt med kunder i sin shawarmabar, og som ikke har været til nogle møder om helhedsplanen. Han holder sig informeret om helhedsplanen både på nettet og via det materiale, der er blevet udleveret.

”Jeg synes, at det er kritisabelt, at man ikke har spurgt hele Gellerup, om de vil have den her helhedsplan. Havde man det, ville halvdelen have sagt nej.

Desuden burde der have været mere information på arabisk og andre sprog. Mange beboere forstår ikke dansk ordentligt og hører derfor kun rygter fra andre”.

På trods af, at han ikke har været til møder, synes han alligevel, at der er godt for området, og synes, det bliver spændende at se, hvordan slutresultatet bliver.

Fadi Osman mener, at alt er planlagt i forvejen, og møderne bare er skuespil

Ved siden af Alaa Mohameds shawarmabar sidder en stor gruppe mænd og spiser. En af dem er Fadi Osman. Han har ikke været til nogle af møderne, og gider heller ikke tage stilling til det. Han mener, at det hele er skuespil:

”Planen er lagt for længe siden, og det gør ingen forskel, om vi stemmer eller ej,” siger han opgivende.

Derfor er han heller ikke overrasket over, at så få er mødt op til møderne. Hans venner omkring ham deler hans synspunkter. De er alle enige om, at der mangler informationer om helhedsplanen, men har samtidigt ikke selv gjort noget for at indhente informationer.

Sproget er en hindring for et følge med i møderne

Vi møder Fadumo Farah i Foreningernes Hus. Hun har været til mødet i november, men ikke det seneste. Hun stemte nej til helhedsplanen, fordi hun synes, Gellerupparken er god, som den er.Fadumo Farah stemte nej til mødet i november

Hun synes ikke, at der har været god nok information til beboerne om helhedsplanen, og derfor møder flere nok ikke op til møderne. Hun tror også, at folk har travlt og måske ikke kan få passet deres børn, og derfor undlader de at komme til møderne.

Hun er overrasket over, at der bliver tilbudt tolkebistand og børnepasning på møderne. Selvom hun er imod helhedsplanen, mener hun, at den vedkommer alle i området, fordi det er deres område, det drejer sig om.

Manglende information er den primære grund

Hvis man ser på svarene fra de mennesker, der er spurgt her, nævner de alle sammen, at der ikke har været nok information til dem om helhedsplanen. Enten ikke på deres eget sprog eller de ting, der bliver delt ud i postkasserne eller hænger i opgangen.

Samtidig ser det dog ikke ud til, at folk selv har gjort tilstrækkeligt, for at få de informationer, de ønsker. Så der er stadig en del udfordringer for Brabrand Boligforening i den næste periode, når de skal informere beboerne om, hvad der sker i deres boligområde.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-06 juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-06 juli side 10
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-06 juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data