Dobbelt rundt i forenings­bestyrelsen

Formand Jesper Pedersen og næstformand Keld Albrechtsen runder tilsammen 120 år

Skræppebladet udkommer mellem to runde fødselsdage, hvor formand Jesper Pedersen netop er fyldt 60 år – og næstformand Keld Albrechtsen passerer dagen i november. Vi har ladet dem fortælle om forskelle og ligheder, nutid, fremtid og engagementet i boligforeningen.

Jesper Pedersen (tv.) er netop fyldt 60 år og i november bliver det så Keld Albrechtsens tur.

Jesper Pedersen (tv.) er netop fyldt 60 år og i november bliver det så Keld Albrechtsens tur.

Hver sin baggrund

Jesper er trods sin fødsel i Ebeltoft en vaskeægte Brabrand-dreng, vokset op i Søvangen, hvortil han kom som ganske lille, og hvor hans forældre stadig bor på Louisevej. Selv har han, efter en periode i Søvangen, siden 1981 boet i Hans Broges-parken på Udsigten.

Keld er til gengæld født i Århus, men opvokset i Vejle. Han vendte tilbage til Århus som student i 1971, hvor han til at begynde med boede på Skjoldhøjkollegiet, men siden 1976 i afdeling 6, Holmstrup. Keld er cand.scient.pol. og har i mange år deltaget i politisk arbejde i VS og Enhedslisten, i en del år i Folketinget.

Jesper er uddannet radiomekaniker, senere svagstrømsingeniør, og han er partiløs. Jesper kan det meste af foreningens historie fra selvsyn:

”I min barndom boede vi på en byggeplads, og det var spændende at se blokkene og husene blive færdige efterhånden, se de store maskiner og at se hvordan afdeling 3, Skovgårdsparken, blev bygget på en helt ny måde.”

Jespers far, Kaj, var engageret i afdelingsbestyrelsen, en periode som formand i Søvangen, så det lå ikke fjernt for Jesper at stille op, først til afdelingsbestyrelsen fra 1976-79, og siden til foreningsbestyrelsen 1979-85, hvor han igen har siddet siden 1993.

Den fredelige revolution

”Keld, du kom som aktivist fra Skjoldhøj?”
”Ja, jeg kendte kollegieaktionerne og havde erfaring fra huslejeboykotten på kollegiet og aktionerne i 1979. Mange unge kom til Holmstrup senere, og det skabte et kritisk diskussionsmiljø, som i nogen grad har været der siden.”

”Vi blev del af en uplanlagt revolution i foreningen, der kom en ny bestyrelse i 1993, da den gamle trak sig,” fortæller Keld og oplyser, at forud for det repræsentantskabsmøde havde Jesper sammen med Vagn Eriksen, formand i Skovgårdsparken, skabt debat ved at udsende et debatskrift, der blev kaldt ”Hvidbogen.”

”Da bestyrelsen samlet trak sig på repræsentantskabsmødet, så blev jeg formand,” fortæller Keld og oplyser, at en fra den afgående foreningsbestyrelse dog senere blev genvalgt.
Jesper tilføjer: ”Jeg pegede på dig, og jeg fik megen kritik – der var nogen, der var utrygge ved en så markant politisk person”.

”Var der grund til det?”
”Jeg forstår mistanken, for siden 70’erne bestod der jo klare politiske skel. Men i vores tilfælde betyder forskellighed ikke fjendtlighed, og de problemer, vi har mødt, skal føre til løsninger, ikke uvenskab. Det kritiske beboerdemokrati er for mig at se en styrke, hvor traditionen fra 70’erne stadig kan mærkes. Det blev præget af mange unge og bevidste beboere,” siger Keld.
Jesper supplerer: ”Jeg er i virkeligheden ex-socialdemokrat. Jeg følte ikke, at min rolle skulle være at repræsentere partiinteresser, men jeg er stærkt optaget af, at der findes mulighed for at have en anstændig, spekulationsfri bolig. Og det bærende i beboerdemokratiet er vores fælles interesser som beboere”.

”Hvordan ytrer det sig i bestyrelsen?”
”Vi har tillid indbyrdes, det er begge enige om. Arbejdet foregår på møderne, men vi har forberedt opgaverne i arbejdsudvalg. Helhedsløsningen og Skræppebladet er eksempler herpå,” siger Jesper.

Stadig og løbende fornyelse

”Er I to i virkeligheden et forretningsudvalg?”
”Nej,” er begge enige om at svare.
”Men vi praktiserer i høj grad arbejdsdeling, det giver hver enkelt større udbytte og gør beslutningerne nemmere. Et møde skal ikke begynde en sag forfra, hver gang den drøftes. Vi er meget optagne af, hvad der er muligt her og nu,” understreger Jesper.

”Nu er I begge 60, og kun én af foreningsbestyrelsen er under 30 – er foreningsbestyrelsen blevet gammel?”
”Ungdom er ikke i sig selv en kvalifikation,” mener Keld og fortsætter:

”Men det kunne være godt med en ny bølge af unge i beboerdemokratiet. Der skal være en fødekæde, så bestyrelsen fornyr sig ved naturlig udskiftning. Om de nye medier spiller en rolle, har vi ikke noget svar på – endnu. Men det vigtigste er at se på personen.”

”Vi savner emner til en ny generation, for de unge flytter hurtigt. Mange unge engagerer sig, men det er ikke ret synligt i boligforeningen. Det er svært at håndtere. De mange fornyelser dengang førte til, at foreningens kultur stadig gik frem. Men faktisk kan man også i boligforeningens tidlige historie finde eksempler på, at man var modige og banebrydende. Uanset hvad man mener om 60’ernes ”Gjellerupplan”, så var den i hvert fald visionær,” fastslår Jesper Pedersen.

”Er I generalister? Fornyr I jer selv?”
”Vi lader os gerne inspirere, vi tager på studieture og vil altid gerne være på forkant med det nye byggeri,” siger Jesper.

”Samtidig arbejder vi meget med, at de ældre afdelinger bliver ført op til nutidig standard, ikke mindst energimæssigt, for man kan ikke nøjes med nybyggeriet, det forslår ikke nok. Vi har været hurtige til at forlade de traditionelle metoder, og vi synes, vi kan være resultaterne bekendt. På havnen arbejder vi med 2025-normer, som ikke er fastlagt endnu officielt. Og vi får det til den normale pris,” fortæller Jesper.

Og Keld følger op: ”De praktiske resultater er vigtige for lysten. De er vigtigere end overordnet politik. Vi sætter praktiske mål, for eksempel ønsker vi os en letbane. På sådan en måde kan beboerdemokratiet give en løft til at ændre byen.”

En politisk nyhed

”Vi taler meget fysiske opgaver – hvor blev de sociale af?”

”Det er rigtigt, at der har været megen tøven, men magistraten laver nu en plan for den sociale indsats i Brabrand-området. Der er faktisk tale om et gennembrud, og der bliver et nyt møde til februar.

Foreningsbestyrelsen går ind i det, så hver part løser sin del. Samfundets økonomiske situation gør det bare endnu mere vanskeligt, men vi står fast på målet, som er at få beskæftigelse, sundhed og uddannelse op på niveau med resten af byen. Uddannelse er vejen til job,” fastholder Keld.

Tillykke

Skræppen ønsker tillykke til Jesper og Keld – fødselsdaginterviewet blev til en samtale om nutid og fremtid. Og der er øjensynligt ganske længe til, at vi kan skrive en ”ser tilbage – artikel” for de to fødselarer.

Men Skræppebladet lover at følge med i de mange interessante visioner for fremtiden, som de beskriver.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-09 November side 8-9
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data