JR Skræp
Skræppen – nu også for børn
Månedens tema er kæledyr
Af Dorit Barbara Strandgaard
Har du et kæledyr?
Hejsa igen, kære JR Skræp-læsere.
Har du et kæledyr? Eller kunne du godt tænke dig at have et kæledyr? Hvis du har et kæledyr, så må du gerne sende billeder ind med det kæledyr, du har.
Hvis du ikke har et kæledyr, hvordan synes du så, dit kæledyr skal se ud? Alle de, der får deres billede eller tegning i næste JR Skræp-nummer, får et gavekort som præmie.
Hvorfor have et kæledyr?
Et kæledyr giver en lyst til at tage ansvar, altså at man sørger for at give sit kæledyr al den omsorg, det har brug for. Det vil for eksempel sige, at dyret får rent vand og mad, alt efter hvilket kæledyr det er, man har. Nogle børn har for eksempel en slange, en mus, en edderkop eller noget helt andet, som de synes, er et kæledyr, men man kan også have fisk, skildpadder, marsvin og mange andre dyr.
Hvilke kæledyr havde JR Skræp-redaktøren som barn?
Da jeg var barn, havde vi først fisk. Så fik vi en kat, som hed Preben. Derefter fik vi en hund, som præcis minder om den hund, Justice fra Familien JR Skræp også har, og som hedder Nuser. Jeg havde også en undulat, som hed Perle – den var så sød. Den kunne godt lide at sidde på min violinbue, mens jeg øvede mig på violin. Så lukkede den sine øjne i, og nogle gange sang Perle med – den var bare så sød!
Men værst er det, når man mister sit kæledyr! Jeg havde en have, hvor Perle blev begravet. Der kom jeg Perle ned i en lille trækasse med en lille rose i. Der var også en lille pude og et lille stykke stof som dyne. Og ja, jeg var meget ked af det dengang. Så hvis du gerne vil have et kæledyr, og dine forældre giver dig lov til det, så husk at være god ved den, for den kan måske blive din bedste ven.
Hav en rigtig god dag – alle jer andre, som har et kæledyr:
Husk at sende fotos med dit navn + efternavn samt din adresse til JR Skræp
senest 14. marts 2013 til tlf. 20 10 16 96 eller på mail jrs[AT]skraeppebladet[DOT]dk
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2013-02 Marts