Bygning 4-7-12 levede op til forventningerne

Spændende nedrivningsteater

Af Elsebeth Frederiksen, foto Morten Fauerby

Teaterstykket Bygning 4-7-12 på Svalegangen har lige haft premiere. Det tager udgangspunkt i helhedsplanen i Gellerupparken og især de mennesker, som er berørt af nedrivningerne af blokkene.
Jeg bor selv i Gellerupparken og havde set meget frem til denne forestilling, da jeg dels havde set nogle af prøverne, men også var meget spændt på, hvordan man kunne kombinere rap-musik med teater. For det gør stykket nemlig. Den lokale rapper Chadi Alderbas(Cha-D) står for musikken, som danner en smuk og til tider meget rørende lydkulisse til dette stykke.

Cha-D overfor enkemanden Jamal

Stykket tager omdrejningspunkt om Jamal, som er enkemand og far til 4 børn. Han arbejder som taxichauffør. Hans kone går igen og kan ikke finde ro, før familien har fundet en ny bolig. Til denne mission danner Jamal en lidt speciel alliance med den lille 10-årige dreng Ali, som i den grad mangler en faderfigur i sit liv.

Selvom man følger de to, tager stykket også fat på andre beboeres dagligdag, og glimtvis ser man små passager fra deres liv, som snart bliver ændret pga. alle forandringer omkring dem. Der er det ældre ægtepar, hvor konen er senil, og som kun liver op i sin have. Her siger manden, ”at I kan rive min blok ned, bare I ikke tager min have.” Det er det eneste sted, hvor konen er lidt sig selv.

Der er også flashbacks til, da parken blev bygget, og hvordan folk anså stedet dengang. Et ældre muslimsk ægtepar, som aldrig har overvejet at flytte, og et yngre dansk par, som overvejer at flytte, da manden har fået smidt sten efter sig på sin løbetur.

De overvågningskameraer, som er opstillet overalt i Gellerupparken, er meget centrale i stykket. Folk lever med dem, taler til dem, råber ad dem og fortæller dem hemmeligheder og drømme. Det er en slags Big Brother is watching you, hvor ingen kan gemme sig, så derfor kan man lige så godt involvere dem i dagligdagen.

Scenen er simpelt bygget op af kasser påklistret billeder af bygninger og en trappe. Her bruges hele scenen, og man flytter rundt på kasserne og vælter den. Det hele medvirker til, at stykket får den rette Ghetto-stil.

Ali kommunikerer med overvågningskameraerne.

Ingen professionelle skuespillere

Stykket er specielt på mange måder. En af dem er, at alle skuespillerne i stykket stadig er i gang med deres uddannelse. Man kan se, at de eksperimenterer med deres udtryk stykket igennem, men det fungerer, da de spiller mange forskellige roller og ofte skifter kostume. Selvom alle gør det godt, er det alligevel værd at fremhæve Ena Fog Spottag, som spiller den lille dreng Ali. Hendes udtryk, nærvær og mimik er virkelig imponerende. Da hun spiller en arabisk dreng har hun også påtaget en accent, som også sidder lige i skabet.

Det er imponerende, at man kan få et teaterstykke ud af nedrivningen af nogle blokke, men stykket har utrolig stor dybde, og vigtigst af alt har det evnen til, at folk bagefter reflekterer over handlingen og diskuterer, hvad stykket handler om. Stykket kommer blot med forskellige sider af historien, og folk kan derefter selv vurdere, hvad de mener om de forandringer, der sker i Gellerup.

Det er netop styrken ved stykket. Det har humor, drama, musik og socialrealisme, som er en perfekt blanding i denne sammenhæng, fordi det i høj grad lykkes. Alle de ting, som jeg gerne vil se i et teaterstykke, forekommer her. Cha-Ds musik fungerer som en kommentar til de ting, som foregår i stykket, og får stykket til at fungere fuldendt og giver en stor teateroplevelse.

Rabat i april til 8220

Stykket kan ses på Svalegangen til den 18. maj. Men for de hurtige med bopæl i 8220 er der resten af april rabat på billetterne, som kan købes for 40 kroner mod forevisning af sundhedskort. Biletter kan bestilles på: 86 13 88 66.