Medierne forvrænger mine udtalelser

Læserbrev

For nogle uger siden havde TV2 Østjylland et indslag med mig, hvor jeg snakkede om at bo i Gellerup. Der blev nævnt mange negative ting, som også Den Korte Avis lavede en artikel om. Overskriften lød: ”Beboer i Gellerup: Man bliver spyttet på, smidt sten efter eller slået”.

Her bliver jeg nævnt kort, hvor der står, at der også er positive ting ved Gellerup, men at jeg ikke fortalte, hvad der var godt ved at bo i Gellerup. Jeg sagde mange ting i interviewet med TV2 Østjylland, men de tog kun de negative ting med. Jeg sagde blandt andet, at folk herude er rigtig hjælpsomme, og at de kommer med ting til mig, som jeg kan bruge i mit nødhjælpsarbejde. Jeg snakker med mange søde mennesker, og i Gellerupbadet leger jeg med søde børn. Et sted, hvor folk fra alle kulturer mødes i fredelig og god forening.

Der er dårlige ting ved Gellerup, men jeg synes, det er på tide, at medierne sætter fokus på de positive ting og ikke altid prøver at sætte Gellerup i et dårligt lys. Jeg har boet i Gellerupparken i 41 år, og der er dårlige ting ved stedet; selvfølgelig er der det, det er der alle steder i Danmark. En ung mand, Chadi Alderbas, ringede til mig, og vi lavede et interview, som ligger på nettet nu. Her udtaler jeg mig om, hvordan jeg har oplevet dette forløb. Efter det blev delt på nettet, blev jeg ringet op af den ansvarlige journalist fra TV2 Østjylland, som undskyldte for indslaget og nævnte, at jeg jo faktisk også sagde nogle positive ting om området.

Hvis TV2 skal være en mere afholdt kanal, skal de også ændre den måde, de skildrer området på. De kunne fortælle om det gode naboskab herude og andre gode oplevelser, man har. Jeg har haft gode oplevelser med TV2, da Kurt Kom Forbi, og da jeg blev Årets Østjyde, så derfor havde jeg ingen problemer med at stille mig frem på tv. I bagklogskabens lys skulle jeg måske have ladet være!

Allan Fisker,
Afdeling 4, Gellerupparken

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

webmaster
Se også Chadi Alderbas' interview med Allan Fisker om sagen: <a rel='nofollow' href='https://www.facebook.com/chadi.alderbas/videos/780389882068860/?fref=nf' title='Åben link https://www.facebook.com/chadi.alderbas/videos/780389882068860/?fref=nf i nyt vindue'>https://www.facebook.com/chadi.alderbas/videos/780389882068860/?fref=nf</a>

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-05 Juni side 19
i sektionen Læserbreve

forsiden af magasinet 2015-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data