Afd. 6: Hygge, samvær og oplevelser i pensionistklubben

Afdeling 6 – Holmstrup

Holmstrup Pensionistklub står for mange aktiviteter

Holmstrup Pensionistklub har i mange år været en institution i Holmstrup. Den dag, Skræppebladet kom på besøg, var der ”kun” kaffebord med ostemad, men der kom besøgende udefra, som kiggede ind for at købe lopper.

To piger købte lamper, Skræppens fotograf, Bo, fik købt sig en krukke til brændevin, og en tredje besøgende var meget interesseret i kasser med lp’er og singler. I dag samles der meget på lp’er og kassettebånd, og cd’er bliver sikkert også snart et samlerobjekt. Men der sælges også mange andre lopper som for eksempel tøj, husgeråd og nips.

Gitte Poulsen tv. og Kirsten Larsen tager imod en kunde, som leder efter vinylplader.

Gitte Poulsen tv. og Kirsten Larsen tager imod en kunde, som leder efter vinylplader.

Socialt samvær

Pensionsklubbens formål er imidlertid socialt samvær.

”Og her er rigtig hyggeligt,” siger Anna, der er en af de faste frivillige.

”Tidligere havde jeg frivilligt arbejde, men nu hænger de på mig. Mine tirsdage, hvor klubben er åben, er fredede. Jeg er glad for en snak, og juleturen var super.”

”Nu skal vi til at planlægge turen til juni, og vi skal tage hensyn til rollatorer,” føjer en anden af de frivillige til.

Aktiviteterne i klubben

Normalt kommer der 12-20 besøgende i klubben hver gang, den er åben. Alle kan blive medlem.

Den første tirsdag i måneden er der banko, da kommer der mange. Det samme gælder den månedlige fællesspisning.

”Man skal ikke holde sig tilbage. Flæskestegen sidste gang var fantastisk,” siger Anna.

Pensionistklubben afholder også foredrag. Der har været foredrag om healing, og klunseren Allan Fisker fra Gellerupparken har også været på besøg.
”Det var rigtig godt. Det kniber dog lige nu lidt med forslag til, hvad vi nu skal lave,” siger kontaktpersonen Gitte Poulsen.

I klubbens hyggelige lokale er en radio med kassettebåndoptager, som medlemmerne betegner som antik, men klubben har lige fået nye lamper og stole.

Klubben har et adoptivbarn

Pensionistklubben har lige fået nyt adoptivbarn. Tidligere har klubben sponseret en ung mand i Burkina Faso, men han er blevet voksen og har fået arbejde i sin brors forretning, så han er flyttet 200 km væk.

Nu har klubben i stedet fået sponsorpigen Fatima på tre år, hun er fra Mali. Sponsorbidraget går nu til forældrene, så de kan få mere ud af at dyrke deres lille jordstykke, og derefter skal de gå til at betale for Fatimas skolegang.

Fatima fik lommepenge første gang i januar, og faderen fik naboen til at hjælpe sig med at skrive et fint takkebrev. Fatima har for øvrigt lige fået en lillebror.

Holmstrup Pensionistklub byder således på mange muligheder for fælles oplevelser.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-04 Maj/juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-04 Maj/juni side 21
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2016-04 Maj/juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data