Alle afdelinger får besøg af deres administrative team og en fotograf
Af Lotte Pape. Foto af Ib Sørensen

Leg og livsglæde i afd. 7, Hasselhøj.
Den nye organisation i boligforeningen er blandt andet indført for at sikre beboerne en mere effektiv og enkel service og betjening. Et af tiltagene er, at hver boligafdeling nu har tre faste, administrative medarbejdere tilknyttet med særskilt ansvar for delopgaver for den respektive afdeling:
En udlejningsmedarbejder, en økonomimedarbejder og en afdelingssekretær. For øjeblikket er disse teams rundt for at hilse på i alle afdelinger sammen med administrationschefen og en kommunikationsmedarbejder. Sidstnævnte er med for at få et indtryk af afdelingerne, som kan komme til udtryk i afdelingsbeskrivelserne på boligforeningens nye hjemmeside, som bliver lanceret senere på året.
Ud over at beskrive de faktuelle forhold i afdelingerne ønsker vi også at vise nogle af de aktiviteter og fællesskaber, der findes i afdelingerne.
Derfor har vi bedt en fotograf om at gennemfotografere alle afdelinger – såvel bygninger som beboere. Han hedder Ib Sørensen og har taget de billeder, vi viser her på siden.
Vi håber, du vil tage godt imod både medarbejderne fra administrationen og dem, der arbejder med den nye hjemmeside, hvis du møder dem i din boligafdeling.

Ren himmel og arkitektur i afd. 26, Kildeagervej.

Samtale og naturglæde i afd. 16, Voldbækhave.

Tryghed inde og ude i afd. 11, Odinsgården.

Selvportræt af vores fotograf Ib Sørensen, som lige nu gennemfotograferer alle boligforeningens afdelinger.
Foreningsfejring: Hans Brogesparken indvier mindebænk til ære for stifterne af Brabrand Boligforening
Der var rød løber, hejst flag og lagkage til alle, da Brabrand Boligforenings første afdeling, Hans Brogesparken, søndag den 28. april havde indbudt naboer og boligforeningens andre afdelinger til indvielse og afsløring af 'Stifternes Bænk.' Afdelingen søgte i 2023 midler til bænken gennem boligforeningens kunstfond i anledning af 75-års jubilæet for Brabrand Boligforening. Nu da den var færdigproduceret, inviterede bestyrelsen derfor til indvielse og afsløring af bænken denne2024-05-26
Brabrand Boligforenings Fritidsforening, som er en selvstændig organisation i boligforeningen, fylder 50 i år
Fritidsforeningen blev dannet i 1971 af de fire afdelinger 1, 2, 3, 4 (Hans Brogesparken, Søvangen, Skovgårdsparken og Gellerupparken). Igennem fritidsforeningens 50-årige historie har den været en vigtig medspiller i at skabe sociale fællesoplevelser i afdelingerne og en vigtigt hjælp til opstart af de mange klubber og foreninger, der er i boligforeningen. Det har den gjort ved at give tilskud til arrangementer i de enkelte afdelinger, såsom tilskud til2021-05-10
Ny pulje støtte aktiviteter mod corona-ensomhed
Aarhus Kommune har afsat en pulje på 350.000 kroner til foreninger og aftenskoler, der iværksætter fællesskaber og aktiviteter mod ensomhed som følge af Corona-krisen. Ensomhed, depression og angst. Det kan være nogle af konsekvenserne af Corona-krisen for aarhusianerne. En ny pulje skal hjælpe foreninger med at arrangere aktiviteter, der kan styrke aarhusianernes mentale sundhed og fællesskaber. Puljen er på 350.000 kr. og kan søges af folkeoplysende foreninger, der gennem fællesskaber2020-12-21
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-04 Maj/juni