Nyttig information om Skat fra Beboer­rådgivningen

Vidste du, at…

Folketinget fra 1. januar 2016 har givet pladsanvisningen og dem, der udbetaler boligstøtte, lov til at tjekke din indtægt hos SKAT hver måned. Det gør de for at undgå, at du året efter kan risikere at få en stor efterregning, hvis dine lønoplysninger har været forkerte.

Både boligstøtte og økonomisk friplads til dagtilbud udregnes på baggrund af de oplysninger om indtægter før skat, som du selv oplyser. Dette skal du fortsat gøre.

Det nye er, at når hver måned er færdig, så kigger begge steder i SKAT’s indkomstregister, hvor de kan se, hvad du har fået udbetalt før og efter skat i den måned.

Hvis du/I har tjent mere eller mindre end det, I selv har fortalt dem, så sender de et varslingsbrev til jer, hvor de fortæller, at de vil ændre ydelsen, fordi SKAT har oplyst en anden indtægt end den, I selv har fortalt.

Det er vigtigt, at du hurtigt læser dette brev, og særligt, at du tjekker SKAT’s oplysninger, som du kan se på side to, tre eller fire i brevet. Hvis du mener, at der er en fejl, så har du ca. en uge til at kontakte dem for at gøre indsigelse.

Hvis du ikke gør noget, så får du en til to uger senere et afgørelsesbrev. Hvis det drejer sig om boligstøtte, så bliver det reguleret på din boligstøtte ca. en måned senere. Pladsanvisningen sender et girokort, hvis du skal betale.

Mange får jo det samme i løn hver måned og vil derfor ikke opleve at modtage disse breve. Men hvis de oplysninger om indtægt, som du selv har oplyst, er forkerte, så vil du hver måned få disse breve…også selvom du får det samme hver måned. Det er, fordi at boligstøtten og pladsanvisningen ikke må ændre i de tal, som du selv har oplyst. Her kan du med fordel selv rette dine indkomst-oplysninger via Borger.dk, så du undgår disse breve.

Du er altid velkommen til at kontakte os i Beboerrådgivningen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du får nogle af disse nogle breve….eller har andre spørgsmål.

Med venlig hilsen
Abelone Asingh, Jens Høgh og Maryam Fereidanian
beboerrådgivere


Ved du, at du kan få en kreditorbeskyttet konto?

Der findes noget, der hedder en kreditorbeskyttet konto? Hvis du f.eks. har været ude for en ulykke, og du får erstatning for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne, skal du være opmærksom på, at du kan beskytte de penge, så kreditorer eller f.eks. kommunen ikke kan røre dem. Modtages sociale ydelser, sikrer en kreditorbeskyttet konto også mod, at kommunen foretager modregning i den udbetalte erstatning.

Du skal gå ned i din bank med bevis på erstatning, så åbner de en ny konto til dig. Pengene må ikke være indsat i din bank, før du får en ny konto, for så gælder beskyttelsen ikke.

Arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen. Penge. Mønter. Betaling

Arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-06 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-06 September side 13
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2016-06 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data