Info fra Beboer­rådgivningen

Husk at tjekke din forskudsopgørelse

Her hvor året er ved at være slut, og jul og nytår står for døren, så er det også tid til at kigge frem på næste år. Her i december er det en god ide at gå ind på Skat og kigge på forskudsskema for 2019. Du går ind på skat.dk og logger ind med dit Nem-ID.

Skattesystemet består af forskudsskema og årsopgørelse.
Man kan kalde Forskudsskemaet her i december for et gæt på, hvordan din økonomi vil se ud næste år. Årsopgørelsen, der kommer i marts, er så de faktiske tal, som Skat får, når året er gået.

Skat laver automatisk et gæt på din forskudsopgørelse, hvor de bruger dine skatte-oplysninger fra året før. Men det er jo ikke sikkert, at de tal, som de bruger, er rigtige, da din situation kan være ændret.

Her kan du så selv gå ind og ændre gættet til det, du selv mener vil være rigtigt.
Jo mere præcist du gætter, jo mere rigtigt bliver dit skattekort, og dermed kan du slippe for en eventuel ekstra-skat, når du får årsopgørelsen året efter.

Du skal tage stilling til, hvor du får din indtægt fra. For at gøre det mere attraktivt at arbejde har Folketinget vedtaget en skatterabat for indtægter fra arbejde. Det betyder, at du har et større månedsfradrag på dit skattekort, når du får dine penge fra løn. Derfor er det særligt vigtigt at ændre, hvis du er gået fra arbejde til kontanthjælp/dagpenge/pension.

Fradrag

Så er der forskellige ting, der kan trækkes fra i skat, også kaldet fradrag. Vi har alle sammen et fast fradrag, men derudover kan vi have forskellige ting, som vi må trække fra i skat. Det kan for eksempel være, at du betaler fagforening og A-kasse, eller det kan være de børnebidrag, som du betaler til dine børn under 18 år, som du ikke bor med. Skat kræver dog, at børnebidrags-betalinger skal ske gennem en bank og ikke gives direkte i hånden, hvis man vil trække dem fra i skat. Det kan også være, at du har et arbejde, der ligger langt fra, hvor du bor. Hvis du har mere end 24 km frem og tilbage til arbejde, så må du trække et beløb fra pr. kilometer udover de 24 km.

Ud over at det er en god idé lige at tjekke, om Skats gæt på forskudsopgørelsen er rigtig, så kan du også i løbet af året ændre din forskudsopgørelse, hvis din situation ændrer sig, f.eks. hvis du kommer i arbejde eller mister dit arbejde m.m.

Du er velkommen til at kontakte din beboerrådgiver, hvis du vil vide mere, eller hvis du ønsker, at vi skal hjælpe dig med at kigge på din forskudsopgørelse.

God jul og godt nytår til jer alle

Jens Høgh 61 28 21 26
Abelone Asingh 61 28 21 50
Maryam Fereidanian 20 18 54 24

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-08 December side 16
i sektionen Beboerrådgivning

forsiden af magasinet 2018-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data