Afd. 12: Aktivt år for Thorsbjerg

Afdeling 12 – Thorsbjerg

Molokker, huslejestilstand og kunst i afdelingen

Der var god plads ved bordene ved årets afdelingsmøde i afdeling 12, Thorsbjerg. I alt 17 mennesker var mødt op, deraf var der 12 beboere, inklusive bestyrelsen.
Så det blev en stille aften uden afstemninger eller debat. Stilhed var ellers ikke det, formanden, Linda Adamsen, kunne berette om for det seneste år i Thorsbjerg, der har været præget af stor aktivitet.

Først på året startede udgravningsarbejdet til den nye affaldsløsning med molokker. Det gav lidt opstartsvanskeligheder med at finde den rigtige placering til indkastene samt etablering af fliseområderne omkring indkastene. Og så snart der var orden på den nye affaldsløsning, startede håndværkere med at opstille stilladser til udskiftning af tagene, i første omgang i den ene ende af afdelingen, hvor to blokke var udset til at få taget skiftet i 2016. Senere er man blevet enige om at forsætte med endnu to af de små blokke inden årsskiftet, mens resten af afdelingen må vente til de efterfølgende år.

Susanne Witting gjorde igen i år de tørre tal levende ved at fremlægge årets udgifter og indtægter ud fra tegninger og med forklaringer, der gjorde det nemt at forholde sig et regnskab, der ellers kan virke uoverskueligt og abstrakt for de fleste. Konklusionen på regnskab og budget blev, at huslejen endnu et år holdes i ro.

Kunst i afdelingen

Ved afdelingsmødet sidste år blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle finde frem til den helt rigtige kunstudsmykning til Thorsbjerg for de penge, man havde fået bevilget fra Brabrand Boligforenings Kunstfond. Denne proces fortsætter ind i 2017 og vil forhåbentlig munde ud i, at Thorsbjergs i forvejen smukke omgivelser bliver endnu smukkere.
Aftenen sluttede som sædvanligt med en lækker anretning til alle fremmødte.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-07 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-07 Oktober side 31
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2016-07 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data