Helhedsplanen under lup

Universitetsspeciale undersøger ideerne bag de store ændringer af Gellerupparken

Tekst Jens Skriver, foto Bo Sigismund

Arkitektur er et spørgsmål om mennesker. Både om, hvordan de opfatter et byggeri, og hvordan de bliver påvirkede af det. Det viser et speciale af Louise Elm Niemann, der har en mangesidig baggrund. Hun boede i tre år i Søvangen sammen med sin søster, inden hun i 2011 flyttede til København. Inden hun begyndte på specialet, flyttede hun til Gellerup.

Louise Elm Niemann har altid holdt af Gellerup.

Louises forudsætninger er tværfaglige. Hun er oprindelig antropolog, men har afleveret sit speciale på Institut for Kultur og Kunst ved Københavns Universitet.
Hun startede med at læse antropologi, fordi hun godt kan lide at arbejde med kultur.

”Mennesker er spændende,” siger hun ”og kan opleve verden meget forskelligt. Der er en fantastisk charme i forskellige kulturer”.
Hun vil imidlertid helst arbejde med sin egen samtid og synes, antropologi fokuserer for meget på det fremmede.

Derfor fik hun øjnene op for moderne kulturer. Efter at have arbejdet fuldtids i tre år i København begyndte hun at læse kandidat i moderne kultur og kulturformidling, der er lidt mere samfundsorienteret og politisk. Der var krav om historiske fag, hvis hun som antropolog skulle kunne tage kandidat i det nye fag.

Meningen med specialet

Da Louise flyttede tilbage til Århus, valgte hun Gellerup af hensyn til specialet, men hun har altid kunnet lide området herude.

Hun interesserer sig for byplanlægning og synes, det er spændende at se, hvordan planerne for Gellerup implementeres. Brabrand Boligforening og arkitektfirmaet har gjort meget for at imødekomme beboerne, men der er for mange beboere til, at alles meninger kan varetages.

”Det er sindssygt vigtigt, at beboerne engagerer sig i det nye,” siger hun.
”De skal føle det som et hjem, de har følelsesmæssig tilknytning til. Jeg ville gerne have lagt vægt på beboernes holdninger”.

Ideerne bag

Specialer henvender sig som oftest til fagfæller, men her bringes nogle hovedpunkter bag Louises speciale.
Inspirationen til Gellerupparken stammer fra den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier. For ham var huset en maskine, hvor livet levedes, og samtidig var han en stor fortaler for etagebyggeri.

Det var billigt, skabte mulighed for sociale fællesskaber og krævede forholdsvis lidt plads, så der blev mest muligt overladt til naturen. Det passede fint for snart 50 år siden, hvor Gellerupparken blev bygget for at skaffe gode og sunde boliger til mennesker fra små og helt utidssvarende lejligheder i midtbyen.

I de senere årtier har byplanlæggere gjort op med disse teorier. De skaber barrierer mellem socialt brug, arbejde og boliger. Fællesarealerne ligger ubenyttede hen, og beboerne segregeres (isoleres) fra det øvrige samfund. Betydningen af myndighedernes og det øvrige samfunds påvirkning af bebyggelserne må ikke undervurderes, selv om beboerne har stor indflydelse på, hvad der sker i områderne. I den sidste ende er det ikke muligt endegyldigt at forudsige, hvorledes aktiviteterne i de områder udvikler sig.

Nye udfordringer

Gellerupparken har været præget af sociale udfordringer, og nu har størstedelen af beboerne ikke-vestlig oprindelse, hvilket har medført segregering fra det øvrige samfund og stigmatisering af området, der uløseligt forbindes med beboerne.

Efter årtusindskiftet er der sat fokus på, at byrummet skal bruges til at markedsføre byerne samt tiltrække turister og arbejdskraft.
”Arkitektur udgør de fysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udvikle sig.”

For Århus Kommune er naturoplevelser vigtige, samtidig med at kommunen ser en udfordring i visse bydeles beboersammensætning og gerne ser en mangfoldig by. Ganske vist skal beboerne inddrages i byplanlægningen, men den skal ske ud fra danske nationale værdier.

Forslag til nyt beboerhus på Verdenspladsen. Illustration fra dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj.

Et nyt byrum

Derfor skal der skabes et bedre byrum ved at føre veje igennem Gellerup, nedrive blokke samt indrette aktiviteter i området, der kan tiltrække folk udefra, og ikke mindst gøres udearealerne åbne, så de bliver mere overskuelige og ”trygge” at færdes i. De skal også gerne virke naturlige og i sammenhæng med omkringliggende grønne områder. Det er iøjnefaldende, at mange initiativer er rettet mod folk udefra og ikke mod beboerne.

Udformningen har da også vist, at beboernes ønsker ikke altid faldt sammen med byplanlæggernes.

Det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem Aarhus Kommunes intentioner og brugernes platform, men som følge af beboerdemokratiets magt kommer beboerne til at få en afgørende rolle i den fremtidige udvikling.

Fremtiden

”Det er vigtigt at få området åbnet op, så det kommer mennesker ved, ” fortæller Louise.

”Nu vil der komme folk udefra. Klatreklubben og Bazaren tiltrækker allerede mange. De nye arbejdspladser vil skabe et velfungerende byrum med menneskeflow. Folk føler sig trygge ved mennesker, vel at mærke forskellige mennesker, men der mangler arbejdspladser til dem, der bor her. Her er folk med resurser”.

”Det er et spændende projekt, og det er spændende at se, hvordan det ser ud i 2030. Men beboerne skal være med, ellers falder det til jorden. De skal føle ejerskab og se det som deres hjem. Lysten til at gøre det til et godt sted skal komme indefra.” slutter hun.