Afd. 18: Ikke de store problemer i boligforeningens mindste afdeling
Afdeling 18 – Lyngby
Ingen huslejestigning i afdelingen
Tekst Elsebeth Frederiksen. Arkivfoto ()kun online) af Ulrik Ricco Hansen
Afdeling 18, Lyngby, består af fire boliger, og til mødet var der mødt tre beboere op, så det var bestemt et pænt fremmøde. På grund af afdelingens størrelse var afdelingsformand Susanne Jars’ beretning også ret kort. Det har været lidt udskiftning iblandt beboerne, så de nye blev budt velkommen. Ellers snakkede hun kort om sten, redskabskuret, der skal renoveres, og affaldssortering.
Budget
Afdelingen stiger ikke i husleje næste år, og derfor blev budgettet godkendt.
Forslag
Der blev stillet forslag om indkøb af frugtbuske inden for en beløbsramme på 1.000 kr. i stedet for de buske, afdelingen har som skel.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Valg
Dennis Laursen blev valgt som ny kontaktperson, og Dorthe Wendelbo Lund blev valgt som 1.-suppleant.
Mødet var færdigt efter en time, og Susanne Jars takkede de fremmødte, fordi de var kommet.