Søndag den 17. december kommer den nye busplan

Med Midttrafiks nye busplan kommer der både en ny buslinje og nye ruter til Gellerup

Med den ny busplan får beboerne i Skovsgårdsparken længere vej til 4A, som bliver flyttet over til at køre nedad Karen Blixens Boulevard fra Bazar Vest til City Vest. I stedet bliver busdriften på Sigridsvej erstattet af den nye linje 22, der bliver en såkaldt ringrute med start og slut på rutebilstationen.

Protest gav lidt flere afgange

Da busruterne sidste år blev sendt i høring af Midttrafik og Aarhus Kommune, protesterede Gellerup Fællesråd på vegne af lokalområdet over den fremtidige dårlige betjening af Sigridsvej med flytningen af linje 4A.

Fællesrådet havde foretræde for Teknisk Udvalg for at argumentere for en anden linjeføring af blandt andet linje 15 rundt om Gellerup. Fællesrådets forslag til ændringer af planen blev dog ikke hørt af politikerne.

Dog blev kritikken til dels hørt, i forhold til at der i første omgang kun var lagt op til, at den nye linje 22 skulle have kørt på hverdage i dagstiden. I den nye køreplan kører linje 22 også om aftenen på hverdage og midt på dagen lørdag og søndag.

Klik for stor størrelse

Linjke 22. Klik for stor størrelse

Gennem hele byen

Ringruten linje 22 går fra rutebilstationen via Klostertorvet og Christiansbjerg over Hasle til Toveshøj, som atter får bus forbi Toveshøjskolen efter flere års venten. Derfra fortsætter linje 22 ned mod City Vest ad Sigridsvej, og derfra køres via Gl. Åbyhøj til Åbyhøj og videre over Ringgadebroen til Harald Jensens Plads, inden turen via Langenæs går retur til rutebilstationen. En rundtur, der i alt kommer til at tage knap en time og et kvarter.

Timedrift i dagstiden

Linje 22 kommer til at få timedrift begge veje. På hverdage fra ca. klokken syv om morgenen til klokken 22 om aftenen, mens bussen om lørdagen kører i timedrift mellem 11 og 16 og om søndagen mellem 12 og 16. Se præcise afgange på www.midttrafik.dk

Linje 4A’s nye rute

Den hurtige A-rute, 4A, kommer stadig til at køre gennem Gellerup. Men her bliver der tale om et nyt stoppested på Verdenspladsen, midt i Gellerup cirka for enden af Dortesvej. Og derudover kommer der et stoppested på Tinesvej ved den nordøstlige parkeringsplads ved City Vest.

Derudover er der ikke ændringer på hverken antallet af afgange eller tidsrum, hvor A-linjen kører.

Klik for stor størrelse

Linje 4A og 43. Klik for stor størrelse

Linje 15 kører samme rute

Linje 15, som også kører omkring Gellerup, fortsætter med at køre ad Edwin Rahrs Vej og nedad Gudrunsvej forbi GLOBUS1 ind til byen og retur i modsatte retning.

Her havde fællesrådet forsøgt at få linje 15 til at køre syd om Gellerupparken via Sigridsvej forbi City Vest på vejen om til GLOBUS1. Men på trods af, at rådmand Kristian Würtz efter udvalgsmødet på Facebook efterfølgende roste fællesrådet for deres fremlæggelse, så vendte teknikudvalget tommelfingeren nedad til forslaget om at ændre linje 15´s rute.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-08 December side 14-15
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2017-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data