Afd. 4+5: Så kom bussen endelig til Toveshøj

Afdeling 4 – Gellerupparken. Afdeling 5 – Toveshøj

Seks år og fire måneder gik der, inden bussen kom tilbage

Tekst Elsebeth Frederiksen, foto Anett S. Christiansen

Den 17. december stod beboerformand på Toveshøj Anett S. Christiansen klar, da linje 22 for første gang kørte forbi Toveshøj. Den var længe ventet, for da linje 18 ikke længere kørte over Toveshøj, fandt mange beboere det besværligt at komme til City Vest og handle. En del beboere valgte derfor at tage 15’eren til Aabyhøj Torv og handle der. Så der var stor glæde, da 22’eren endelig kom.

”Vi har ventet seks år og fire måneder på en bus, så det er dejligt for beboerne, at den er tilbage,” siger Anett S. Christiansen, der dog bemærkede, at den første bus var ni minutter forsinket.

Den kører en omvej ind til byen. Linje 22 er en såkaldt ringrute, der starter og slutter ved rutebilstationen. Den rute tager en time og et kvarter, men den stopper ved City Vest på vejen, så det er en stor fordel for beboerne.

Linje 22 kommer til at køre ca. en gang i timen i hver retning fra ca. 6:49 ved stoppestedet på Janesvej ved Toveshøjskolen til kl. 21:49 om aftenen på hverdage, mens den kører i timedrift om lørdagen mellem 11 og 16 og om søndagen mellem 12 og 16.

Her er bussen! Dog ni minutter for sent.

Her er bussen! Dog ni minutter for sent.

Nummer 4A kører ad Karen Blixens Boulevard
Der er også andre omlægninger af busnettet i Gellerup-Toveshøj. Bussen 4A er begyndt at køre ad Karen Blixens Boulevard, til gene for de beboere i Skovgårdsparken, som normalt er afhængige af den offentlige transport. De er nødsaget til at gå længere for at fange den nærmeste bus. Men det ser ud til, at beboerne i området har taget godt imod den nye ruteomlægning, og ingen står forgæves og venter ved de gamle busstoppesteder.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt