Hvad går regeringens lovforslag ud på?
Regeringens lovudspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund” omfatter fire overordnede temaer:
Nedrivning og omdannelse. Skærpede regler for, hvem der kan bo i områderne. Politiindsats og højere straffe samt Børn og unge
Regeringen har offentliggjort sit forslag til ændring af lov om almene boliger, som omhandler de to første punkter. Forslaget indeholder en række skærpede bestemmelser, som kan få en særlig betydning for adskillige afdelinger i Brabrand Boligforening og for beboerdemokratiet.
Renoveringsprojekter i fare
Regeringen foreslår, at den samlede indsats skal finansieres ved at løfte 12,3 milliarder kroner ud af Landsbyggefonden. Det efterlader kun 9 milliarder kroner til andre renoveringsarbejder i alle almindelige boligafdelinger i Danmark frem til 2026. Konsekvensen vil være, at mange ældre afdelinger, som ikke er på regeringens såkaldte ghetto-liste, vil få vanskeligt ved at opnå renoveringsstøtte.
I skrivende stund er der sået usikkerhed om, hvorvidt renoveringen af Søvangen kan gennemføres som forudsat, og desuden vil afdeling 6, Holmstrup, og afdeling 21, Hasselhøj, få vanskeligere ved at opnå renoveringsstøtte. De kommende måneders politiske forhandlinger vil tydeliggøre konsekvenserne.
Keld Laursen
Er udspillet fuldt finansieret?
Boligforeningen har en bekymring om, hvorvidt planen er tilstrækkeligt finansieret.
Såfremt vi inden 2030 skal indfri målet om maximalt 40 procent almene boliger i Gellerup og Toves-høj, og såfremt Aarhus Kommune peger på behov for yderligere nedrivninger, er der tale om meget store omkostninger.
Dels skal der foreligge tilsagn om renovering af samtlige boligblokke senest i 2026 (ca. 2 milliarder kroner), dels skal finansiering af eventuelle supplerende nedrivninger, låneindfrielser, genhusningsomkostninger samt ikke mindst erstatningsboliger tilvejebringes.
Da Aarhus i forvejen har en årlig tilflytning på ca. 5.000 mennesker, skal disse erstatningsboliger finansieres UD OVER de almene boliger, som allerede er planlagt som følge af byens vækst.
Indgreb i beboerdemokratiet
Boligministeriet og Aarhus Kommune får efter lovforslaget en række muligheder for at pålægge boligorganisationen krav, som tidligere skulle besluttes i beboerdemokratiet. Den yderste konsekvens er en egentlig afvikling af en boligafdeling, som næppe er aktuel hos os.
Regeringsudspillet beskriver en række konkrete områder, hvor afdelingsmødet ikke længere kan beslutte, og hvor kommunen får vidtstrakte beføjelser. Endvidere får repræsentantskab og foreningsbestyrelse beføjelser, som udvider mulighederne for at træffe beslutninger, uden at disse er godkendt i afdelingen.
Udlejningsregler
Regeringen foreslår, at der sker en skærpelse af kravene til udlejningsregler for nogle af de udsatte boligområder. For eksempel foreslås, at boligsøgende på integrationsydelse fremover kan afvises i de såkaldte ”ghettoer”, ligesom der er forslag om skærpelser for borgere på for eksempel kontanthjælp.
Ophævelser af lejemål bliver lettere
Regeringsudspillet omfatter forslag, som vil lette adgangen til oplysninger, som er nødvendige for at ophæve lejemål på grund af kriminalitet. Desuden skærpes en række bestemmelser, som bedre kan sikre, at kriminelle får vanskeligere ved at blive boende i afdelingen, ligesom boligorganisationerne får adgang til at udveksle oplysninger om kriminelle, således at de kan holdes ude af andre udsatte områder.
“Ghetto-kriterier”
Regeringen foreslår en skærpelse af kriterierne for at være en “ghetto”. Fremover betegnes et boligområde som en ”ghetto”, hvis mere end 60 procent af beboerne er af ikke-vestlig baggrund. Bestemmelsen kan få betydning for Skovgårdsparken, hvor 68 procent af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.
Når den endelige lovgivning ligger fast, er der grundlag for at fastlægge en strategi for, hvorledes kravene håndteres.
Udviklingsplan
Udspillet indeholder et krav om, at Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune skal udarbejde en udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj. Senest ved udgangen af 2018 skal planen fremsendes til Boligministeriet. Såfremt planen bliver godkendt af ministeriet, vil ministeriet hente finansieringen i Landsbyggefonden.
Formelt skal kommune og boligforening i fællesskab udarbejde planen, men realiteten er, at såfremt boligforeningen ikke accepterer kommunens krav, så vil konsekvensen blive, at området sættes under administration. Udviklingsplanen skal ikke vedtages af det lokale beboerdemokrati, men alene af repræsentantskabet.
Sammenfatning
Ovennævnte punkter er ikke den endelige lovtekst, men regeringens udkast.
Der er dog næppe tvivl om, at en stor del af forslaget ender med at blive vedtaget, og beboerdemokratiets muligheder for at øve indflydelse står derfor overfor umådeligt store forandringer.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-02 Marts
