E&P Huset smider overfrakken!

Medarbejderne i E&P Huset repræsenterer en pose blandede bolsjer

Imellem boligerne og den rå arkitektur blomstrer et lille rødt hus. Hidtil har huset været dækket til af træbjælker og mest af alt lignet et gemmested fra en film, men sådan er det ikke mere: E&P Huset har smidt overfrakken.

Foråret står for døren i E&P Huset, og derfor har huset smidt overfrakken ud mod gaden. Huset, der har eksisteret siden 2016 som bydels-, informations- og aktivitetscenter, har haft mere end 13.000 besøgende. Drømmen er, at flere kigger forbi huset, drikker en kop kaffe, ser udstillingerne, får en snak eller holder møder.

Udstillingen om Helhedsplanen og de løbende projekter rummer både den store 1:500 model, galleri med løbende udskiftning og videomateriale af udviklingen og ambitionerne med Helhedsplanen.

Det sidste skud på stammen bliver en ny café, hvor der er plads til snak og en pause i hverdagen. Ambitionen er, at cafeen er køreklar fra første april, så fortællingen om Gellerup og Toveshøj kan nydes over en friskbrygget kop kaffe, ledsaget af et stykke kage til små priser. Menuen afspejler bydelen og smagen af Gellerup og Toveshøj, så der er noget for alle og vil som udgangspunkt være nemme og lette anretninger.

Et hus i forandring

Flere aktiviteter er på tegnebrættet i E&P Huset, og i den forbindelse er drømmen, at der kommer flere beboerrettede aktiviteter i fremtiden. Huset rummer en masse muligheder og er altid åben for nye initiativer og ideer. Det er i den forbindelse også muligt at afprøve den nye væg i E&P Huset, der er dedikeret til gode ideer og tanker omkring nye aktiviteter.

Blandede bolsjer

Medarbejderne i E&P Huset repræsenterer en pose blandede bolsjer på tværs af fagligheder og uddannelser. Der er alt fra arkitekt til skolelærer, og flere af de ansatte har mange års erfaring inden for deres arbejdsområde og arbejdsfelter.

Fælles for de ansatte i E&P Huset er en kærlighed til Gellerup og Toveshøj, både som område og bydel i udvikling.

Du kan møde medarbejderne alle hverdage fra 09:00-15:00 i E&P Huset på Karen Blixens Boulevard 39.

Følg os på Facebook

EP Huset
https://www.facebook.com/ephuset/
Bydelsvandringer
https://www.facebook.com/bydelsvandringigellerup/

Fakta

Fra huset udgår bydelsvandringer, og der afholdes ugen igennem en del møder, seminarer/workshops og events.

E&P Husets nuværende placering er midlertidig. Grunden skal nemlig fra foråret 2019 inddrages til byggeriet af det kommende Sports- og kulturcampus.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-02 Marts side 20
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2018-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data