Stafet for Livet Brabrand – et 24-timers fælles­skab

Det hele går løs den 25. august

Man kan løbe, gå eller bare komme og kigge. Området ved Nordgårdhallen bliver den sidste weekend i august rammen om 24-timers-begivenheden Stafet for Livet. Arrangementet har det dobbelte formål at sætte fokus på kræft som en sygdom, der rammer mange på tværs af etnisk oprindelse, og at samle hele Brabrand til fælles hygge og samvær.

Stafet for Livet blev første gang afholdt i Brabrand i 2017, og flere hundrede deltagere var med til at gøre pladsen ved Foreningernes Hus både hyggelig og livlig. I år rykker stafetten lidt sydpå og vil foregå med afsæt i pladsen foran Nordgårdhallen, hvor der gennem alle 24 timer vil være livlig aktivitet.

Det hele går løs lørdag d. 25. august kl. 11.00, hvor starten går til stafetten, der – hvis byggeplanerne i Gellerup går, som de skal – vil bringe deltagerne i Stafet for Livet gennem den nye ”gyldne port”, der skal åbne Gellerup ind mod Aarhus.

Porten er ved at blive etableret, og sandsynligvis vil den være så færdig, at Stafet for Livet bliver en af de første begivenheder, der vil foregå i og omkring Gellerups nye vartegn.

Og hvad er Stafet for Livet så?

Det er en event, som Kræftens Bekæmpelse gennemfører mange steder i Danmark som afsæt for oplysning om kræft som en sygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Ideen med stafetten er, at man gennem 24 timer markerer kampen mod kræft, som et symbol på, at kampen mod kræft aldrig stopper.

Stafetten er ikke kun en alvorlig påmindelse om livets skrøbelighed, men også en fejring af, at stadig flere vinder kampen og bliver helbredt for sygdommen. Derfor fejrer Stafet for Livet også fighterne i Brabrand-området, som er eller har været ramt af kræft.

Årets planlægningsgruppe.

Årets planlægningsgruppe.

Hvordan kan jeg deltage?

Foreninger, virksomheder, skoler, naboer og venner opfordres til at tilmelde et hold til Stafet for Livet Brabrand. Der skal formentlig 15-20 personer til at kunne ”dække” alle 24 timer, men du kan begynde med at tilmelde et hold, og så kan de enkelte deltagere på holdet tilmelde sig løbende via hjemmesiden.

Hvis du er en af fighterne, som selv har eller har haft kræften inde på livet, er du særligt velkommen. Der vil undervejs blive et særligt arrangement for fighterne.

En særlig velkomst vil der desuden være til frivillige, som har lyst til at hjælpe med at få Stafet for Livet til at blive en god oplevelse. Du må meget gerne henvende dig til Helle Hansen på 2783 2782, hvis du har lyst til at hjælpe.

Endelig – hvis du hverken har lyst til at gå eller løbe, men bare synes, det lyder som en hyggelig anledning til at mødes med andre mennesker, så er du hjertelig velkommen til at komme forbi Stafet for Livet. Sæt kryds i kalenderen ved d. 25.-26. august.

Her tilmelder du et hold:

https://www.stafetforlivet.dk/stafet/brabrand

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-04 Juni side 29
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2018-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 11: Stafetten starter
    Stafet for Livet Brabrand - et 24-timers fælles­skab
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data