Sommerudflugten til Læsø

Læserbrev

Jeg er forundret over, at FAS Syd kan arrangere en heldagsudflugt til Læsø, hvor betalingen pr. deltager kun er kr. 200,00.

Når den enkelte afdeling skal arrangere en udflugt, er der regler, der skal følges:
1) Tilskud til transport 50 % max, kr. 5.000,00
2) Tilskud til entre og guide 50 %
3) Ingen tilskud til fortæring

Det er meget svært at få en udflugt til af hænge sammen til en fornuftig pris, men i afdeling 22 – Sonnesgården, har vi kunne gøre det, takket være tilskud, dels fra afdelingsbestyrelsen samt fra Pensionistforeningen. FAS Syd følger ikke samme regler, som vi gør, hvilket gør det svært for afdelingen at få folk med på vore udflugter.

Skal afdeling 22 – Sonnesgården, arrangere en Læsøtur på samme måde, vil regnskabet se således ud med deltagelse af 40 personer:

Bus 14 timer a kr. 650,00kr. 9.100   – tilskud 50%kr.    4.550
Guide minimumkr.   1.000   – tilskud 50%kr.       500
Færgebillet kr. 120 x 40kr.   4.800   – tilskud 450kr.    4.350
Bus færgekr.       800
Morgenmadkr.      700
Frokostkr.   89,00 x 40kr.    3.560
Aftensmadkr. 169,00 x 40kr.    6.760
—————
Ialtkr.   21.220
Egenbetaling uden tilskudkr. 530,00
Tilskud afdelingsbest.kr.  3.000
Tilskud Pens.foreningenkr.  3.000kr. 6.000
—————
kr.   15.220
Egenbetaling med tilskudkr.  380,00.

Afdeling 22, Sonnesgården, har selv en udflugt sidst i august, men rygtet er nok gået rundt i bebyggelsen, at der vil komme en større udflugt til billige penge, så mange af dem, der vil med til Læsø, har droppet afdelingens udflugt.

Ideen med udflugterne er jo at samle beboerne til en hyggetur samt gavne det gode naboskab, men det ødelægger FAS Syd selv.

Vores turudvalg i afdeling 22, Sonnesgaarden, gør en stort arbejde med udflugterne, og jeg vil håbe, de vil overveje, om det fremover er besværet værd, når FAS Syd arrangerer udflugter for alle afdelinger under FAS Syd til meget billige penge.

Finn Kriegel
Sonnesgade 14 st. lejl. 11
8000 Aarhus C

Læsøgård. Foto af GunnarBach, Wikipedia. Licens




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt