Brabrand Boligforening har indsendt høringssvar
Tekst Keld Laursen, direktør. Arkivfoto (kun online)
Brabrand Boligforening har sammen med AAB sendt et høringssvar til Folketingets partier om den kommende ændring af loven om almene boliger. Der er mange emner i den lovgivning, som man med rette kunne kritisere, men vi har valgt at fokusere på de lovparagraffer, som kan få betydning for Skovgårdsparken.
Alle, der kender Skovgårdsparken, ved, at det vil være helt gakkelak at nedrive nogen af de nyrenoverede blokke, både i vores egen del og i AAB´s del af Skovgårdsparken.
Situationen kan blive yderligere absurd, fordi den såkaldte ghetto-liste er baseret på gamle tal. Det kan betyde, at selvom den beskæftigelsesindsats, som i det næste år er igangsat for at få beboere i arbejde, bliver en succes, så vil der alligevel skulle laves en nedrivningsplan for Skovgårdsparken.
Vi har derfor skrevet et høringssvar, som foreslår, at der tilføjes nogle bestemmelser, som kan bringe lidt fornuft og tålmodighed ind i loven, så vi ikke havner i en situation, hvor loven ufravigeligt vil kræve nedrivninger i Skovgårdsparken.

Keld Laursen administrerende direktør i Brabrand Boligforening.
Keld Laursen sagde farvel til kollegaer og samarbejdspartnere
Torsdag d. 30. september havde Keld Laursen sidste arbejdsdag som direktør for Brabrand Boligforening efter mere end syv år på posten. Dagen blev markeret med en reception arrangeret af Foreningsbestyrelsen i Laden i Toveshøj, hvor de samarbejdspartnere, Keld har haft gennem årene, var inviteret. De godt 200 gæster blev budt velkommen med fællessang af Gellerupsangen "Åbn din gyldne port" fremført af Alsang. I sin tale gjorde Keld Laursen2021-11-06
Skal vi følge loven eller gå hele planken ud?
For to år siden var det tæt: 50 stemmer for og 44 imod. Tirsdag aften den 24. august var det noget tydeligere. Efter en lang debat endte repræsentantskabet med at stemme ja til helhedsplanen med 53 stemmer for og 21 imod. Der var lange indlæg fra mange forskellige beboere, der fokuserede på forskellige ting. Der var fokus på klima, beboerdemokrati, politik og økonomi. "Jeg har sår2021-08-31
Gode nyheder for Skovgårdsparken
Tirsdag den 1. december var en meget vigtig dag for beboerne i Skovgårdsparken og for alle andre i Brabrand Boligforening. Det var nemlig dagen for offentliggørelsen af dette års ghettoliste. Da nyheden om ghettolisten var ude kl. 11.00, var glæden hos beboerne i Skovgårdsparken og i boligforeningen stor: Afdelingen var nemlig røget ud af ghettolisten takket være et fald i andelen af dømte beboere. Ja, faktisk var Skovgårdsparken forsvundet2020-12-20
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-06 Oktober