Rune vil gerne hjælpe sine naboer
”Alt er godt. Happy, happy, happy” er hans slogan
Tekst og foto Jens Skriver
Rune Max Rasmussen i Odinsgården er en mand, der kan mere end sit fadervor. Det første, man lægger mærke til, er, at han har mange motorcykler, knallerter og cykler.
”Jeg elsker gamle maskiner,” siger han. Det har han næppe fra fremmede. Han er i familie med den kendte museumsmand Gorm Benzon, der også skrev mange bøger om blandt andet spøgelser. Morfaderen var opfinder. Selv blev Rune smidt ud af skolen, fordi han er ordblind, så morfaderen underviste ham.

Rune flyttede oprindeligt til Odinsgård, fordi han måtte have sine hunde med, men nu er han glad for at bo der.
Finere madlavning
Ikke desto mindre blev Rune udlært som kok til finere madlavning i fransk a la carte-køkken på Plaza Hotel i Odense og Færgegården i Fåborg. Det var meget stressende og krævende. Gæsterne forventede det ypperligste, så han var meget træt, når han kom hjem. Derfor vil han hellere lave mad til folk, der bare kan lide det. Han laver mad til beboermøderne i Odinsgård og tidligere også til fællesspisning.
”Det er et dejligt uforpligtende grundlag,” siger han. ”Spisning er en meget social ting, så jeg laver ikke så meget mad til mig selv.”
Det startede egentlig med, at han lavede mad til unge mennesker, som boede der på udslusning fra Holmstrupgård.
Bil og mekanik
Rune har en bil og vil gerne køre for folk, hvis de for eksempel er syge.
”Jeg har kørt med rigtig mange,” fortæller han.
”Jeg skal lave noget for andre, hvis jeg kan.”
Køreprøven tog han for øvrigt i Klubben i Holmstrup.
”Jeg fik lov til at gå op i den teoretiske del på deres computer.”
Han vil også gerne rådgive om cykler og knallerter, men han har travlt nok med egne maskiner. Sloganet: ”Alt er godt. Happy. happy. happy” skal hænges på cyklen. Dertil kommer Kirkens Korshær, hvor han har været frivillig meget længe.
Egentlig flyttede Rune ind i Odinsgård, fordi han kunne have sine to hunde her, men han fandt ud af, at der er rart her.
”Folk accepterer hinanden på godt og ondt,” fortæller han”.
”Ellers var jeg flyttet.”
Noget, der også glæder ham, er en fisketur.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-03 Maj