Almene boliger og aktiv dødshjælp

Fluen på væggen til repræsentantskabsmødet

Tekst og foto: Daniel Mantel

Hvad fluen hørte

En flues logik er nok ikke helt at sammenligne med et menneskes. Nogle gange er menneskers logik til gengæld ikke just logisk. Selvmodsigelser og vrøvl; mon fluen virkelig hørte rigtigt?
Den havde sneget sig med ind til et repræsentantskabsmøde. Hvis ellers en flue ‘sniger sig’. Summet sig ind, med dæmpede vinger. På væggen sad den, ganske som en … flue på væggen. Efter dørene var blevet lukket. Og under det vigtige “Er der nogen, der ikke skal være her?!?”

Der var masser af talere; “fem minutter pr. indlæg!” og klappen af valg til ordstyrer og til en masse andet formalia. Dagens orden, referatet skal være pletfrit. Grimme beslutninger skal i det mindste fremstå fejlfri.

Indlæg på indlæg; urene på væggen over de lukkede døre var næsten ved at gå i stå. Forudsigelige taler som den selvbeskyttende “Hvem er solidariske med os?” Fra en afdeling ikke truet af nedrivning. Ligesom “Vores afdeling har som primære opgave at passe på os selv!”

Jojo; at solidaritet er tovejs (Så hvad med at prøve?), og at ‘Vi’ og ‘Jeg’ kommer i første række (Men tænk nu hvis ‘Vi’ en dag bliver til ‘Os’…???), kunne fluen da forstå med sin lille hjerne. Om den syntes, det var særlig sympatisk?

Det ved den måske knap nok selv. “Det er vel menneskeligt” måtte blive konklusionen.

Ja/Nej, Ud/Ind, Tik/Tak

Men NU!

Der, hvor logikken, fluens eller menneskenes, blev sat på prøve, var fra boligforeningen selv. En frygtelig masse ord og beklagelser, der mundede ud i en anbefaling til at stemme ‘Ja’. Til den plan, byrådet havde dikteret, undskyld, forhandlet sig frem til sammen med boligforeningen. “Dikteret” er ifølge boligforeningen, og dens formand, i øvrigt ikke helt forkert.
Forhandlingerne havde været med (mod?) et ubøjeligt byråd, uvilligt til reelle forhandlinger, med en ‘aftale’ stort set formuleret på forhånd: ‘Værsgo’ at skrive under her’… ingen fleksibilitet; ingen vilje til at lytte. Trods tidligere aftaler og planer. Regeringens opstrammede kurs stort set direkte kopieret.

SÅ kom den selv for en flue “Hørte jeg rigtigt?”-oplevelse: Efter at have anbefalet ‘ja’et’ til aftalen med de syv blokkes nedrivning… – kom Boligforening/formand og direktør etc. med den ret kraftige selvmodsigelse: At med et ‘ja’ kunne forhandlingerne VIRKELIG komme igang.

Med et ‘Ja’ skal byrådet nu RIGTIG presses!

Efter et ‘Ja’… ville det ‘ubøjelige’ byråd, ‘uvillige til at forhandle’, pludselig være… det MODSATTE?
Fluen, og faktisk en del mennesker, opgav: Hvordan dén argumentation skulle give mening… men ‘ja’ blev det. Lige netop. Tæt på ‘dødt løb’. Og en pessimist vil sige, at det i hvert fald var et dødsstød. Til et par afdelinger.

Forståelse, forvirring, forsvinden

Hvad har en flue, et valg, almene boliger og aktiv dødshjælp med hinanden at gøre?
Det fører til forsvinden, dét er dog sikkert. Og hov; Det er slet ikke for fluer, så *KLASK!* – den har udspillet sin rolle. Som flue på en væg. Og får ‘aktiv dødshjælp’ i form af et dask med en hånd.

Hvis der er nogen sammenhæng ud over den, en masse politikere har vedtaget, er forvirring og manglende forståelse en del af det ‘store billede’.
En betegnelse, der ofte dækker over beslutninger, der før eller siden vil vise sig at være forkerte. Historien har det som bekendt med at gentage sig selv, og bestemt ikke altid til det gode! Men det er en anden historie…

Dette handler om en boligforening, der er bange. Om et byråd, der fremlægger aktiv dødshjælp som en løsning.

Det kan diskuteres, om aktiv dødshjælp er godt for døende mennesker. For bydele, ‘hårde ghettoer’, er destruktion og opløsning næppe en løsning, der vil gå over i historien som klog. Fungerende områder, med en plan og en fremtid. “Send bulldozerne ind!” Det bliver spændende at se, hvem der udsteder dén ordre. Syv blokke, foreløbig, er mange hjem. Bulldozere og den slags tungt maskineri bliver ikke mødt med flagparade og jubelråb. Det ville selv den døde flue kunne forstå. Mere sandsynligt mødes nedrivningerne med modstand. Som så i demokratiets navn kan ryddes af vejen, om nødvendigt med magt. Flertallet ER på plads!

Forstået!

Almene boliger skal fjernes! Beboere skal fjernes! Det vil, mirakuløst, løse problemerne. ‘Stram Kurs’ i forklædning og med (lidt) pænere ord… Boligforeningen får et par afdelinger fjernet fra ‘Listen’. Måske endda helt fjernet: ‘Gellerup’ og ‘Toveshøj’ bliver navne, der kun kan findes på gamle kort og i lokalhistoriske arkiver. I stedet kommer fragmenter af bydele, bygget på brokkerne af 50 års udvikling.

Gellerup og Toveshøj BLIVER fortid. Det er blot et spørgsmål om netop tid…
På så mange måder ‘valgt’. Udvalgt, udpeget, udsat, udenfor, – og før eller siden udryddet: Aktiv dødshjælp til almene boliger.

Det er ikke den korrekte lyd, men det er svært ikke at slutte med:
*KLASK!*