Livsværkstedernes Akut Social Drive Out en stor succes

Den cyklende café fortsætter måske efter sommerferien

Tekst Helle Hansen, foto Bo Sigismund

Hele foråret har Livsværkstedernes cyklende café Akut Social Drive Out været på gaden rundt i Gellerup, Toveshøj, Skovgårdsparken og Bispehaven. Heldigvis har vejret artet sig med sol og dejligt vejr langt de fleste dage, så det har været populært at besøge den lille popup-café for få sig en snak over et papkrus kaffe med en lille kage, og hvis der er et behov også få en pose råvarer med hjem til at lave suppe af.

Da coronareglerne gav mulighed for det, genåbnede Livsværkstederne den 9. juni med forkortet åbningstid fra klokken 10 til 13 og med et begrænset besøgstal på 21 gæster. Sådan fortsætter det indtil sommerferien den 10. juli. Derefter er der lukket i tre uger.

Akut Social Drive Out besøger blandt andet Yggdrasil i Gellerup.

Akut Social Drive Out besøger blandt andet Yggdrasil i Gellerup.

Normale timer på vej
Når Livsværksstederne åbner efter sommerferien den 3. august, forventes det, at coronareglerne giver mulighed for, at dagligdagen i Livsværkstederne næsten kan se normal ud.

Men de gode erfaringer fra Akut Social Drive Out gør, at det vil blive forsøgt at forlænge den cyklende café også efter ferien., men det må tiden vise.

Foreløbig kan du indtil den 10. juli møde popup-cafeen ved Gellerup Bibliotek mandag kl. 12.00-13.30 og onsdag kl. 14.00-15.30.
På Toveshøj ved stien til bazaren ved Edwin Rahrs Vej 26 mandag kl. 14.00-15.30.

Uden for Yggdrasil/Det boligsociale hus tirsdag kl. 12.00-13.30 og torsdag kl. 14.00-15.30.

Og i Skovgårdsparken ved legepladsen ved Karensvej nr. 9-15 tirsdag kl. 14.00-15.30 og torsdag kl. 12.00-13.30




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt