Tine M. Pallesen skal ”sælge” Brabrand Bolig­forening

Boligforeningens nye kommunikationschef glæder sig til at brande og markedsføre alle afdelingerne og projekterne

Kommunikationschef Tine M. Pallesen glæder sig til alle de udfordringer, hun kommer til at møde i Brabrand Boligforening.

Kommunikationschef Tine M. Pallesen glæder sig til alle de udfordringer, hun kommer til at møde i Brabrand Boligforening.

Tine M. Pallesen havde første arbejdsdag som ny kommunikationschef i Brabrand Boligforening mandag den 2. marts. Efter halvanden uge på kontoret blev hun imidlertid sammen med resten af boligforeningens administrative medarbejdere sendt hjem på grund af coronaretningslinjerne.

”I løbet af den første halvanden uge nåede jeg heldigvis at lære mange af mine nye kolleger og deres ansvarsområder at kende, og det har helt klart været en stor hjælp i den efterfølgende måned frem til midten af april, hvor jeg ligesom de fleste af mine kolleger arbejdede hjemmefra,” siger hun og fortæller, at en stor del af hjemmearbejdstiden gik med møder via Teams, men at hun også fik tid til at fordybe sig lidt i nogle af alle de mange spændende projekter, der allerede er i fuld gang eller ligger og venter på at blive kommunikeret ud.

”Nu er jeg fysisk tilbage på kontoret, og det er rigtig dejligt. Selv om det har fungeret fint at sidde derhjemme, er det som ny meget nemmere at lære folk ordentligt at kende, når man kan mødes med dem og tage en uforpligtende snak hen over bordet, naturligvis på behørig afstand, udstyret med håndsprit og iklædt engangshandsker,” siger hun.

Bred erfaring

”Jeg er blevet taget rigtig godt imod alle steder, hvad enten det er her i administrationen, hvor jeg sidder til daglig, eller blandt servicemedarbejderne. Man fornemmer hurtigt, at Brabrand Boligforening er et rart sted at arbejde,” siger Tine M. Pallesen, der tidligere har arbejdet i vidt forskellige brancher indenfor det private erhvervsliv, med feriehusudlejning, biler, konsulentydelser, salg af brugte varer og senest indenfor banksektoren i en længere årrække.

”Fælles for alle mine jobs har været, at jeg har arbejdet med, og de seneste 10 år været ansvarlig for, kommunikation, branding og markedsføring, akkurat som her i boligforeningen.”

Ny i boligforeningen

”Jeg har ikke det store faglige kendskab til den almene sektor, men går ind i jobbet med en ”renskreven tavle” og stor nysgerrighed på at lære en masse nyt. Og jeg har masser af nyttige værktøjer fra andre jobs, som jeg glæder mig til at bringe i spil her. Og så får vi at se, hvordan de kan bruges i den almene sektor, så jeg kan være med til at sikre en god, troværdig kommunikation både internt og eksternt. Og samtidig brande boligforeningen og dens mange spændende afdelinger og projekter samt ikke mindst Helhedsplanen, som snart går ind i den næste fase.”

Kort tid som almen beboer

Tine M. Pallesen er 46 år. Hun uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun bor i Mårslet sammen med sin mand og sin yngste søn på 18 år. Den ældste søn på 22 år studerer i København.

”Mit kendskab til at bo alment begrænser sig til, at jeg selv for efterhånden mange år siden boede i en boligforening i Malling, da vores lille familie med et barn og det næste på vej var vokset ud af vores toværelses lejlighed på 3. sal i Århus Midtby.”

”Men jeg er vokset op i et stort bofællesskab syd for Aarhus, Sol & Vind, så selv om jeg i dag bor i parcelhus i et helt almindeligt villakvarter, er jeg stor tilhænger af fællesskabstanken, som jo også i høj grad dyrkes mange steder i boligforeningen.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2020-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2020-04 Juni side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2020-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • første arbejdsdag som ny kommunikationschef
    Tine M. Pallesen skal "sælge" Brabrand Bolig­forening
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data