Åbent hus i Generationernes Hus
Meld dig til fremvisninger i de nye lejemål i byggeriet på Aarhus Ø
Tekst Helle Hansen, foto Bo Sigismund
Der er nu åbent for udlejning af en række helt nye familieboliger i det unikke byggeri Generationernes Hus på Aarhus Ø. Derfor er der nu også mulighed for, at nysgerrige kan komme ind og kigge.

Generationens Hus på Aarhus Ø er klar til udlejning.
Familieboligerne i Generationernes Hus er for alle med hjemmeboende børn, som gerne vil have mulighed for at dyrke det gode naboskab, fællesskabet og samværet med andre mennesker i dagligdagen.
Fremvisningerne foregår torsdag den 2. og 29. oktober samt den 5. og 12. november. Alle gange er det med start kl. 16.30. Der er et begrænset antal pladser til hver fremvisning, så hvis du vil sikre dig en plads skal du sende en mail til tilmelding@bbbo.dk. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Mødestedet er Thit Jensens Gade 3-7 (ved hovedindgangen til Generationernes Hus) på Aarhus Ø. Du kan læse mere om det spændende byggeri på boligforeningens hjemmeside www. bbbo.dk.