Klodernes kamp

Udbuddet af bredbånd volder problemer

Myndighederne forlanger, at borgerne skal kunne modtage elektronisk post, og at de har en NemKonto. På den anden side set kniber det med at sikre rimelige muligheder for at modtage internet.

I Aarhus har Antenneforeningen Aarhus siden 1978 arbejdet for at sikre et godt udbud af tv-kanaler og siden også internet. Antenneforeningen har igennem mange år samarbejdet med Stofa, som hidtil har haft en aftale med 19 afdelinger i Brabrand Boligforening om levering af internet og tv.

Boligforeningens største afdeling, Gellerupparken, har en aftale med Stofas hidtil største konkurrent, YouSee, og nogle beboere i afdelingerne med en Stofaaftale har valgt at få internet fra YouSee gennem telefonstikket.

En større sammenhæng

Stofa har tilsyneladende fået vokseværk. I Nordjylland fusionerede et naturgasselskab og elselskab og blev til Eniig. De fik en stor bevilling til at lægge fiberbredbånd ind hos alle interesserede, men det er åbenbart mere, end de kunne magte, for de overtog Stofa og blev til Nordlys, så de kunne bruge Stofas organisation og administrative apparat.

Det er imidlertid et større brød, end Stofa kan bage. De har endnu ikke fået Eniigs programmer kørt ind i deres system. Det er umuligt at komme igennem på telefon, og mails besvares i bedste fald først efter flere uger.

Michael Schyth var med til at udlevere nyt udstyr og besvare spørgsmål i Holmstrup.

Michael Schyth var med til at udlevere nyt udstyr og besvare spørgsmål i Holmstrup.

IN-TV

Det har ført til, at Antenneforening Aarhus har dannet sit eget selskab, IN-TV.

”Vi synes, at Stofa er blevet for store og for dyre,” siger Mikael Schyth fra IN-TV, og forklarer om baggrunden for at starte med at levere signaler udenom Stofa:
”Det hele startede med uenighed om en butik”.

I øvrigt har antenneforeningen og Stofa to verserende retssager.

Stofa vil ud af samarbejdet med antenneforeningen og har opsagt sine aftaler med Brabrand Boligforening. Boligforeningen har ladet afholde afstemninger i de berørte afdelinger. Og halvdelen har valgt Stofa fra, bl.a. Holmstrup, der fra 1. marts har en aftale med IN-TV.

Fordele og ulemper

IN-TV er et lille lokalt selskab, men KabelPlus i København står for teknikken. Modtagerne af IN-TV har stemmeret på antenneforeningens generalforsamling.

Det er iøjnefaldende, at IN-TV tilbyder internet uden valg af tv-pakke. En fordel for unge, der foretrækker at streame frem for traditionelt tv. Til gengæld mangler TV2/Charlie i den billigste tv-pakke. Det er ellers meget populært blandt ældre, som især bruger traditionelt tv. Det forklarer Mikael Schyth med, at TV2/Charlie er meget dyrt.

Håbet må være, at IN-TV er en holdbar løsning. Foreløbigt betyder udskiftningen af leverandør et stort besvær. Som min nabo sagde: ”Tænk, hvis vi skulle have timeløn for at sætte os ind i alt det der.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-02 Marts side 9
i sektionen Tema: Fra Stofa til IN-TV

forsiden af magasinet 2021-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data