Afd. 32: Aarhus Kollegiet kan se frem til en ny afdelings­bestyrelse og huslejenedsættelse

Fra venstre: Max M. G. Pedersen (1.-suppleant), Malek K. Mhawash (ny i bestryelsen), Philip Aagaard (fortsat formand), Anne-Sofie Andersen (ny i bestryelsen) og Thomas L. Pedersen (ny i bestryelsen).

Afdeling 32 – Aarhus Kollegiet

I afdeling 32 var der stort fremmøde og engagement blandt beboerne. Stemningen var god, og der blev sludret livligt på kryds og tværs af bordene

Et år, der har været hårdt præget af corona.
Afdelingsformand Philip Aagaard berettede, at det har været svært at bygge noget socialt samvær og tilrettelægge aktiviteter på grund af coronarestriktionerne. Heldigvis har de små indbyggede klynger i kollegiet kunnet danne ramme for mindre sociale sammenkomster beboerne imellem. Formanden opfordrer de gamle beboere til at tage godt imod de nye, både i dagligdagen og også ved arrangementer, som når der afholdes den større sommerfest eller sættes planter i jorden i drivhuset.

Festudvalg og klublivet i afdelingen skal i gang igen, og derfor er der mulighed for at søge om penge fra en særlig pulje til eksempelvis fodbold, musikudstyr eller andre klubaktiviteter.
På trods af mindre uheldigheder som vandskaden, der gik hårdt ud over tredje sal, så står kollegiet uden tomme værelser, hvilket blandt andet har været en af grundene til, at der var 2.500.000 kroner i overskud. Det har været med til at sørge for en nedsætning af huslejen på 2, 1 % for alle beboere i afdeling 32.

Tre forslag til behandling

På mødet blev der behandlet tre forslag, herunder et punkt til vedligeholdelsesreglementet og to punkter til ordensreglementet. Formanden for festkommiteen Thomas Lund Pedersen fremsatte et forslag om, at kollegiebaren må være åben indtil klokken 01.00 på fredage og lørdage, hvis det varsles mindst 14 dage i forvejen, og en gang månedligt til klokken 05.00. Disse aftener skal godkendes af afdelingsbestyrelsen på forhånd.

Boligforeningens driftsafdeling foreslog, at loftsmalingen fremover skal være af typen RAL 9010 (hvid) glans 5, da boligforeningen bruger dette i de andre afdelinger. Derudover ønskes der klare retningslinjer for fremtidige altanskærme for at få et nogenlunde ens udtryk af bygningen. Driften foreslår, at skærmene skal være i bambus. Alle tre forslag blev efter en mindre debat vedtaget med overvejende flertal.

Til afdelingsbestyrelsen for Aarhus Kollegiet stillede fire beboere op til kampvalg, hvoraf tre blev valgt ind sammen med formanden, og en tiltrådte som 1.-suppleant.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-06 oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-06 oktober side 24
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2021-06 oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data