Afd. 4: I Gellerup­parken var der stor bekymring over stigende el-priser

Afdeling 4 – Gellerupparken

Har beboerne råd til at blive boende?

Der var lagt op til et relativt kort afdelingsmøde i Gellerup, da der ikke var så mange ting på dagsordenen, men det trak alligevel ud på grund af ivrig debat.
Især temaer som nedrivninger af blokke og stigende el-priser, fik beboerne til at gribe mikrofonen.

Formand Youssef Abdul Kader lagde i sin beretning vægt på det manglende samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og boligforeningen, og at de nogle gange bliver modarbejdet både af administra­tionen og foreningsbestyrelsen.

Han understregede igen, at bestyrelsen er imod nedrivninger og har været det hele tiden. Det fik beboer Michael Fitzgerald til at kritisere bestyrelsen for at ignorere hans forslag fra sidste møde om flytning af cykelskure, og han påpegede, at her var det bestyrelsen, der ikke havde været fair overfor ham.
Der var beklagelser fra bestyrelsen, og Astrid Hulgaard Jørgensen fortalte, at ”vi medgiver, at du har haft en dårlig oplevelse, og den tager vi med.”

Michael Fitzgerald roste foreningsbestyrelse for at have gjort det rette.

Samlingshuset

Helle Hansen stod for punktet Samlingshuset, hvor udlejningen til foreningerne desværre ikke er gået som håbet.
Faktisk har kun tre foreninger lejet sig ind. Så der var en opfordring fra Helle om at sige til venner og bekendte, at der er mulighed for at leje lokaler i huset.
Hvis du er i en forening eller har en idé til et arrangement, har du mulighed for at kigge forbi på anden sal: onsdage kl. 15 – 17 og den anden torsdag i måneden kl. 18 – 20, hvor medlemmer af afdelingsbestyrelsen sidder klar til at snakke med dig.

Nedrivninger og opsigelser

Så det blev Keld Albrechtsens tur til at redegøre for foreningsbestyrelsens arbejde. Det kom dog mere til at handle om status på Gellerup end resten af boligforeningen. Det var et klogt valg, da der viste sig at være utroligt mange spørgsmål fra beboerne.
Keld lagde ud med at forklare, at han stadig er imod nedrivninger, men at boligforeningen stod med en lov, der er påtvunget dem, og at han er overbevist om, at de ikke kunne have gjort noget for at ændre beslutningerne. Der er det politiske flertal simpelthen for stort, og det ser ikke ud til, at det bliver bedre efter næste valg.

De fleste beboere, der tog ordet, var utilfredse med boligforeningen om deres ageren i sagen om udviklingsplanen.
Tine Hind fra Gudrunsvej mente, at ”det er en voldshandling mod beboerne, mod klimaet og mod arkitekturen, det er klart racistisk, at man vil lave mindre lejligheder til enlige danskere.”

Anne Hegelund, som sidder i foreningsbestyrelsen med Keld, mente, at det havde været en hel anden beretning, hun ville have holdt, og mente, at det står klart, at det ikke er de nuværende beboere i Gellerup, der skal renoveres for, men fremtidige beboere.
”Vi skal jages ud af vores boligområde, fordi der skal flyttes en anden type beboere ind,” sagde Anne Hegelund.

Astrid: ”Keld, det var på din opfordring, at den blev stemt igennem. Vi ved ikke de reelle konsekvenser, hvis vi havde stemt imod.”

Michael var dog enig med Keld og gav ham ros for at have truffet det rette valg: ”Jeg tror ikke, at nogen i Folketinget vil komme og hjælpe os, dertil er det blevet for højredrejet.”

Keld afsluttede med sorg i stemmen med at forklare, at den aftale også gør ondt i ham.
”Det er, ligesom om der er et sår i mig,” sluttede han.

Anne Hegelund var meget utilfreds med Keld Albrechtsens ageren i sagen om nedrivninger.

Hvad er el-prisen i Gellerup?

Det spørgsmål blev stillet under Susanne Wittings gennemgang af budgettet for 2023.
I det hele taget kom det punkt til at handle om de stigende priser, og der var stor bekymring blandt beboerne og boligforeningen.
Teknisk chef Jesper Grubbe Møller forklarede, at der bliver sat en fast pris baseret på gennemsnittet af det sidste kvartal, men den er altid et kvartal bagefter. Det eneste, man kan gøre for at spare på strømmen, er at sænke det individuelle forbrug, forklarede han.

Budget for 2023

Afdelingen står til en huslejestigning på 2,7 procent. Det er en del lavere end visse andre afdelinger.
Her kalkulerer adminstrationen med, at syv blokke skal rives ned i 2023. Derved kommer der færre henlæggelser og færre indtægter.

Det blev også bemærket, at skralde­suget er utroligt dyrt. Det er dyrt at opretholde og går ofte i stykker. Det larmer tilmed meget og generer. Men det er ikke kun skraldesuget, der er unødvendigt dyrt. For beboerne ikke er gode til at sortere. Der blev oplyst at viceværterne hver dag bruger to timer af deres arbejdstid på at rydde op og sortere i skraldeøerne.
Derefter blev budgettet stemt igennem.

Forslag

Her blev der vedtaget retningslinjer for lys i porten, og at opgangen i Gudrunsvej B4 skal være låst om dagen, selvom de andre opgange i B4 og B7 stadig skal være låst. Det skyldes, at beboerne her bliver generet af folk, der tager elevatoren op og går rundt på svalegangen og kigger ind ad vinduerne.

Valg til FAS Vest

Til FAS blev der valg 2 nye ansigter: Souhier Nasser og Salah Tawfik, og derefter var mødet ved at være færdigt.
Der var dog lige lidt kommentarer til sidst. Et par stykker nævnte, at det både er langt og svært at komme på vaskeriet på grund belægningen på stierne. Det regner administrationen med at komme med en løsning på.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-06 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-06 Oktober side 16-17
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2022-06 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data