Seneste nyt om ghetto­listerne
(dec 2024)

Skovgårds­parken er ude af parallelsamfundslisten

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen offentliggjorde søndag den 1. december kl. 20 listerne over parallelsamfund og udsatte boligområder (tidligere ghettolisten).
Få timer før Skræppebladet gik i trykken kom nyheden om at Skovgårdsparken ikke længere er på listen med parallelsamfund.
Læs mere på Skræppebladet webnyheder.


Demonstration på Christiansborg Slotsplads den 1. december.

13. februar forventes nyt fra EU-Domstolen

På datoen for ghettolisternes offentliggørelse, som er hvert år den 1. december, tog en busfuld beboere fra Gellerupparken og Almen Modstand til konference om ghettoloven på Christiansborg. Her blev det blandt andet oplyst, at der den 13. februar forventes at komme et udkast til et svar på høringen om parallelsamfundsloven, som fandt sted i Luxembourg sidst i september. På konferencen deltog både politikere, forskere, eksperter og tvangsflyttede beboere.

Bagefter var der demonstration på Christiansborg Slotsplads med taler og fakler, og så blev der rigtigt slået ”katten af bulldozeren”, så karamellerne sprøjtede, og til sidst blev ghettolisterne makuleret.

Konference om ghettoloven på Christiansborg.

Elsebeth Frederiksen stiller spørgsmål på konference om ghettoloven.


Et minuts stilhed for A7

Dortesvej 25–31

Sidste fredag i november holdt Almen Modstand og beboere i Gellerupparken et lille fakkeloptog, der sluttede foran den sidste blok på Dortesvej.

Blokken henlå den aften som en ruin med kun et par etager og opgange stående tilbage.

Efter et par højlydte tilkendegivelse imod nedrivninger holdt foreningsbestyrelsesmedlem Peter Iversen en kort tale imod parallelsamfundsloven.

Optoget sluttede med at holde et minuts stilhed for det levede liv i boligblokken.

Fakkeloptog i Gellerup mod nedrivninger og parallelsamfundsloven.


Intet nyt fra rådhuset

Uvished om bl.a. nedrivninger i Toveshøj

Nu tidligere borgmester Jacob Bundsgaard efterlod en del efterslæb, da han for nylig gik af som borgmester før tiden.

Blandt andet skulle boligforeningen havde haft et møde med ham om helhedsplanen og udviklingen i Toveshøj, som indebærer, at der skal rives 200 lejemål ned. Alligevel holder Toveshøjs afdelingsbestyrelse et møde med beboerorientering tirsdag den 10. december. Men det ser nu ud til, at den nye borgmester, Anders Winnerskjold, tager teten, for han har indkaldt til møde i februar 2025.

Et andet efterslæb fra Bundsgaards tid hænger sammen med boligforeningens repræsentantskab, som på mødet i maj besluttede at opfordre byrådet til at tilslutte sig, at det fremover skal være sådan, at når en beboer bliver tvunget til at flytte i forbindelse med udviklingsplanen, så skal beboeren kunne vælge midlertidig genhusning, hvis beboeren ønsker at flytte tilbage til sin egen opgang, også selv om lejligheden er forandret.

Dette havde Bundsgaard set positivt på og sagt, at han ville indstille det til beslutning i byrådet, men det nåede han ikke, inden han gik af, fortalte Keld Albrechtsen på Gellerupparkens ekstraordinære beboermøde den 28. november. Boligforeningens formand håber, at der snart bliver sat en dato på den beslutning i byrådet, og at det selvfølgelig bliver vedtaget.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-07 December side 13
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2024-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Seneste nyt om ghetto­listerne (dec 2024)
Se kalender
Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data