Forvirring om indskrivning af børn på ny Gellerup-skole

Sådan gør du

Flere forældre har oplevet udfordringer med at indskrive deres barn på den nye skole i Gellerup, Kløverskolen, der åbner i august 2025. Skolen findes nemlig ikke på listen over skoler i Aarhus Kommune. Børn og Unge oplyser, at man i stedet skal skrive sit barn op på Ellehøjskolen.
”Det er naturligvis frustrerende og ærgerligt, at der opstår forvirring i forbindelse med indskrivning af sit barn på den nye skole. Jeg kan godt forstå, at der opstår tvivl, når man ikke kan finde skolen på den digitale liste.”

Det siger kontorchef i Pladsanvisningen hos Børn og Unge, Ann Olivia Keblovszki, som reaktion på meldingen fra flere forældre i Gellerup-området, som har forsøgt at indskrive deres barn på den nye skole, Kløverskolen – men ikke har kunnet finde skolen på Børn og Unges liste over skoler.

Hun forklarer, at fordi Kløverskolen er et nyt skoledistrikt, der indebærer ændringer i de nuværende skoledistrikter for blandt andet Sødalskolen og Gammelgaardskolen, kan man i Børn og Unge ikke oprette den nye skole i det digitale indskrivningssystem endnu.
”Det er selvfølgelig ikke en optimal situation, men vi har ikke mulighed for, at opsætte det nye skoledistrikt, før det formelt træder i kraft,” siger Ann Olivia Keblovszki.

Brev til familier i det nye skoledistrikt

Kløverskolen åbner først 1. august 2025, og det er først her, at skolen har et reelt skoledistrikt, som er en forudsætning for, at skolen kan fremgå af den digitale liste i forbindelse med skoleopskrivningen i efteråret 2024, forklarer hun.

”Men vi har forsøgt at skabe en god kommunikation i forbindelse med skoleindskrivning for børn der aktuelt bor på adresser, der kommer til at høre til Kløverskolens skoledistrikt. Vi har sendt breve til alle forældre i forsøg på at vejlede dem bedst muligt om opskrivning til den nye skole.”

Fordi Kløverskolen er et nyt skoledistrikt, der indebærer ændringer i de nuværende skoledistrikter, kan Børn og Unge endnu ikke oprette skolen i sit digitale indskrivningssystem.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-07 December side 28
i sektionen Gellerup.nu

forsiden af magasinet 2024-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data