Repræsentantskabsmøde: Nyt ansigt i foreningsbestyrelsen
Konstruktive debatter om boligforeningens fremtid, beboerdemokrati og samfundsmæssigt ansvar
Af Jens B. Skriver, Elsebeth Frederiksen
Fotos Elsebeth Frederiksen
Den 26. maj samledes 70 medlemmer fra Brabrand Boligforening til det årlige repræsentantskabsmøde. Mødet blev præget af både alvorlige udfordringer og konstruktive debatter om boligforeningens fremtid, beboerdemokrati og samfundsmæssigt ansvar.

Afstemning om beboerdemokrati
Demokrati og stemmeprocedurer
Mødet startede med en diskussion om forretningsordenen, hvor det blev klargjort, at medlemmer kan stemme på op til det antal kandidater, som skal vælges, men ikke nødvendig-vis på alle. Stemmeudvalget trådte til for at sik-re en retfærdig proces. Astrid H. Jørgensen ville gerne have flyttet debat om forslaget til efter valget, men det blev afvist, da flere gerne ville høre kandidaternes holdning i diskussionen.
Beretning
Så kom de til Keld Albrechtsens beretning. Der var i forvejen lavet en skriftlig beretning, som ligger på boligforenings hjemmeside og til mødet fremførte han den mundtlige, som var en udvidelse af den skriftlige.
Den 15. maj blev det første spadestik taget til afdeling 28, Skovlunden, i Hasselager. Stemnin-gen var festlig, og mange beboere dukkede op for at høre om planerne – flere ønskede at bli-ve skrevet op på ventelisten. Byggeriet sker med træmoduler, som reducerer CO2-aftrykket væsentligt og markerer boligforeningens fokus på bæredygtighed og inkluderende byudvikling. Her bygges der for alle – og med blik for at undgå fremtidig segregering.
Økonomiske bump og politiske realiteter
Det seneste år har dog ikke været uden udfordringer. Økonomien blev ramt af kurstab, som tvang foreningen til at bruge af egne henlæggelser. Kurserne er siden steget – men markedet er usikkert, blandt andet som følge af amerikansk politik. Samtidig er der opstået ekstraregninger for nye opgaver, øgede henlæggelser, som skal række 30 år frem, og krav til affaldssorte-ring, hvilket har presset budgettet, som beboerne derfor stemte ned.
Renoveringspres og EU-usikkerhed
I Gellerup og Toveshøj kæmpes der fortsat med at udleje lejligheder i blokke uden elevator. Fire blokke mangler stadig en helhedsplan. Det er vitalt, at disse ikke efterlades i forfald.
En verserende sag ved EU-Domstolen skaber yderligere usikkerhed – dommen kan få store økonomiske konsekvenser, og hvis staten taber, vil det kræve kompensation.
Huslejetab er indefrosset i helhedsplanen. Det forudsætter, at den godkendes. Foreningen har allerede ført forhandlinger under protest og efterlyser nu politisk handling – måske med ny lovgivning. Boligforeningen kan få tab ved erstatninger. Foreningsbestyrelsen mener, staten må kompensere, da det er Folketinget, der har vedtaget loven, som bevirkede, at der kommer tab, hvis sagen i EU tabes.
Boligforeningen måtte enten godkende nedrivningerne eller få store sanktioner fra stat og kommune. Boligforeningen er oppe på mærkerne, hvis der kommer et nyt grundlag. Det kan betyde, at man skal starte forfra med Toveshøj. Renoveringen i Gellerup skal ikke stilles i bero.
Genhusning og opslidende processer
Særligt i Søvangen har genhusningen været vanskelig, og mange beboere føler sig efterladt. Samarbejdet med rådmanden om at løse genhusningsproblemerne i Gellerup fortsætter, og målet er at undgå, at nogen må flytte fra elevator til trappeopgang. Skal hele tiden lære af erfaringer.
Wurtz påpegede, at antallet af ledige lejligheder falder, og han ønsker derfor, at nedrivninger på Toveshøj sker så sent som muligt for at sikre plads til genhusning.
Streetfood, tilsyn og tv-program
Helle Hansen fra Gellerupparken fortalte, at sidste års forslag om at kræve lejeindtægt for streetfood ved Yggdrasil, var blevet indbragt for tilsynet, der gav afdelingsbestyrelsen ret i, at udlejning skal ske til markedspris. Men det vil kræve en retssag, så Gellerupparken opfordrer i stedet til boykot af pladsen. Helle Hansen spurgte, om TV2-programmet “Ghetto”s indslag med kritik fra Keld Laursen havde påvirket samarbejdet med kommunen. Keld Albrechtsen svarede, at boligforeningen ikke stod bag udsendelsen og derfor ikke ville kommentere yderligere – det er lagt bag dem.
Demokratiet i praksis – og på tryk
Skræppebladet blev også diskuteret. Flere pegede på, at det er et vigtigt demokratisk værktøj, selvom det er dyrt. Det blev understreget, at demokratiet koster – og det er en pris, der må betales for åbenhed og fællesskab. Redaktør Helle Hansen forklarede, at man har sat antallet af trykte udgaver til syv om året for at reducere prisen. Edvin Juhl fra Holmstrup gjorde opmærksom på, at beregningen af stigningen på administrationsbidraget til Skræppebladet var forkert.
Peter Iversen begrundede det med at spørge: Er beboerne til for boligforeningens kyld, eller er boligforeningen til for beboernes skyld? Efter en kort debat om det redaktionelle kunne foreningsbestyrelsen tilslutte sig, at ”afdelingsmødet er beboer-
demokratiets krumtap”, og forslaget blevvedtaget med overvældende flertal.

Edvin Juhl
Bureaukrati og ensretning
Efter mødet snakkede Skræppebladet med Edvin Juhl, som her forklarer baggrunden for forslaget:
“Forslaget udspringer af en stigende utilfredshed blandt beboerne over, at regler om råderet er blevet unødvendigt formaliseret og centraliseret. Tidligere blev ændringer som fx opsætning af havelåger eller udlægning af fliser aftalt uformelt mellem beboeren og varmemesteren, ofte i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Det fungerede lokalt og fleksibelt, og tilladelser blev blot noteret i beboermappen.
I dag er boligforeningen begyndt at stille langt flere krav, bl.a. på baggrund af kommunale screeninger og henvendelser om reglementer til byens boligforeninger. Brabrand Boligforening har som den eneste boligforening i byen været hurtigt ude med at indføre detaljerede regler, som kræver skriftlig ansøgning og godkendelse fra et synsteam for selv mindre ændringer. Det har skabt frustration blandt beboerne – særligt fordi tidligere tilladelser ofte ikke kan dokumenteres, da ikke alt materiale er digitaliseret.
Kritikken retter sig især mod, at processen er blevet for bureaukratisk og ensrettet, og at det tidligere lokale handlerum i afdelingerne er blevet fjernet. Det er nu også et krav, at man budgetterer for udskiftning eller reparation af for eksempel havelåger 20-30 år frem i tiden, hviket virker både overdrevet og unødvendigt.
Samtidig peger man på, at dette går imod tanken om bæredygtighed – for eksempel ved krav om at fjerne fliser, selvom en ny beboer måske gerne ville overtage dem. Det foreslås derfor, at man i stedet arbejder for en mere fleksibel model, hvor lokale aftaler igen får plads, og hvor beboerne kan overtage eksisterende løsninger, hvis de ønsker det.”
Tak og fremtidsblik
Tak blev rettet til blandt andre Dorthe Sejthen for hendes indsats. Foreningen ser frem mod et givende seminar på Horisont, hvor repræsentantskabet kan dele erfaringer og styrke samarbejdet. Der er fortsat store udfordringer – men også vilje til at handle, samarbejde og udvikle Brabrand Boligforening i en retning, hvor både miljø, økonomi og demokrati kan balanceres.
Valg
Det var allerede klart, inden valget begyndte, at Keld Albrechtsen ville blive genvalgt som ny formand, der var nemlig ingen modkandidater. Så den valghandling var hurtigt overstået.
Derefter blev det lidt mere spændende. Det stod dog hurtigt klart, at alle de opstillede ville komme ind, da der skulle vælges fire, og fire stillede op men, der skulle alligevel stemmes om, hvor mange år de enkelte skulle sidde. Den, der får færrest stemmer, skal nemlig kun sidde et år.
Bodil Bach, er jurist og har boet på Toveshøj i cirka et halvt år. Hun valgte at stille op til foreningsbestyrelsen, selv uden at være medlem af repræsentantskabet. Det gik rigtigt godt, og de næste to år sidder hun i boligforeningens øverste bestyrelse.
Det blev Youssef Abdel Khader fra Gelleruppar-ken, der måtte trække det kortere strå og være på valg igen næste år.
Til foreningsbestyrelsen blev valgt
Peter Iversen, Holmstrup, 61 stemmer, valgt for 2 år.
Bodil Bach, Toveshøj, 60 stemmer
Astrid Hulgård Jørgensen, Valdemars Have, 37 stemmer
Youssef Abdel Khader, Gellerup, 30 stemmer, valgt for 1 år.
Til valg om suppleanter blev Ingrid Kristiansen fra Gellerup valgt til 1.-suppleant.

Den nye bestyrelse:(fra venstre) Youssef Abdul Kader, Peter Iversen, Keld Albrechtsen (formand),
Mads Kjeldgaard, Ingrid Kristiansen (førstesuppleant), Erik Bløcher, Astrid H. Jørgensen og Bodil Bach.
Foto: Peter Friis Mikkelsen
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-03 Juni

