Vi holder åbningsdag … og vi har glædet os i mange dage
Sådan lød det fra et kor af elever på Kløverskolen, anført af Nafisa, der modigt greb mikrofonen og sang for, da skolens egen sang fyldte salen til den officielle åbning den 15. august
Af Elsebeth Frederiksen
Allerede efter blot én uge havde en elev bemærket: “Det er ligesom at gå i gymnasiet.” Det fortalte skoleleder Helle Mønster i sin tale, hvor hun understregede, at Kløverskolen er kendetegnet ved stolthed, kreativitet,
samskabelse og sammenhold. Hun forklarede, at skolens profil bygger på projektbaseret læring – en undervisningsform, hvor eleverne arbejder med virkelige, meningsfulde projekter. De fordyber sig i et emne, samarbejder og bruger deres viden til at løse konkrete problemer. Det giver både faglige færdigheder og praktisk erfaring, der kan bruges i virkeligheden.
Og den ligger lige her i hjertet af min by
vi er i skole her – nu starter vi på ny
Og mod nye projekter skal I sammen hjælpes ad
her i vores nye, fine kløverblad
Også rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), deltog i åbningen. Han fremhævede glæden ved at se børn og voksne finde sig til rette og sagde, at selvom ikke alt er på plads endnu, er der både gæstfrihed, begejstring – og en følelse af at være hjemme. Det, mente han, er det vigtigste.
Han pegede på, at Kløverskolen er en hjørnesten i ambitionerne for Gellerup, hvor stærke fællesskaber er i centrum. Skolen bliver et samlingspunkt, også i fritiden, og et sted, hvor der vokser noget frem, der rækker ud over, hvad der sker i klasselokalerne. “Det er med skoler, vi bygger fremtiden og byen”, sagde han og kaldte Kløverskolen et kraftcenter midt i Gellerup. Han roste undervisningsformen, hvor eleverne kommer tættere på virkeligheden – ikke kun med hjer-nen, men også med hjertet. Det handler ikke kun om at række hånden op, men også om at række hånden ud til en ven, der har brug for det. På Kløverskolen er der plads til at lære med hovedet, hænderne og hjertet.
17 år uden skole
Åbningen markerede samtidig afslutningen på en lang periode uden skole i Gellerup. Det er 17 år siden, Nordgårdskolen blev lukket af Aarhus Byråd, og fem år siden, Toveshøj måtte vinke farvel til deres skole. I den tid har områdets børn gået på Ellekærskolen ved Bispehaven, der skiftede navn til Ellehøjskolen.
Men nu er skoleørkenen slut, og de tidligere Ellehøjskole-elever sang glade med på Kløverskolens nye sang, da skolen blev indviet med taler af skoleleder Helle Mønster og rådmand Thomas Medom.
Speciel gave fra Gellerupparken og Toveshøj
Som gave til den nye skole overrakte afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj en betonstump fra den gamle Nordgårdskole, der eksisterede fra 1970 til 2008 – et symbolsk ønske om, at det må gå Kløverskolen bedre.
For Helle Mønster, der som lærer havde sin første ansættelse på netop Nordgårdskolen, og for Jesper Holme, tidligere viceinspektør samme sted, vakte gaven stor glæde. Den sikrer, at områdets historie også får en plads i Kløverskolens fundament.
at Kløverskolen inviterer alle naboer til
åbent hus mandag den 29. september
fra klokken 16 – 17.30.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-04 September

