Roligt beboer­møde i Drejer­gården

Udvalg skal kigge på kreative aktiviteter i fælleslokalet

Administration, drift, afdelingsbestyrelse og en lille snes beboere var klar, da boligforeningens afdeling på Brabrand Hovedgade holdt årets beboermøde i fælleslokalet. Beboerne valgte foreningsbestyrelsesmedlem Peter Iversen til dirigent.

Afdelingsformand Peter Stampe holdt bestyrelsens beretning og sagde, at der ikke er sket store forandringer i årets løb, hvilket skyldes økonomiske begrænsninger. Vedligeholdelsesprojektet med blandt andet afslutning af rørarbejde i Hovedgaden 29 og 42 er blevet gennemført under budget.

”Vi kunne finansiere projektet ved egne opsparede midler i stedet for at optage ekstra realkreditlån. Og projektet, der er afsluttet, lader til at have givet langt mindre gener og besværligheder for beboerne, end man kunne have forventet,” sagde formanden.

Driften har i årets løb beskåret træer, renset for alger, udskiftet sternbrædder, repareret murfuger og fjernet ukrudt. Og så er der blevet sat askebægre op ved affaldsøerne, og installeret nye dørpumper.

For at forhindre uvedkommende adgang er der sat skilte op ved flere døre, og det er også blevet markeret tydeligt på parkeringspladsen.
Afdelingsbestyrelsen har haft fokus på informationsdeling, så beboerne kan følge med i bestyrelsens møder.
”Vi vil gerne i fremtiden oplyse datoerne for vores bestyrelsesmøder, så beboere kan komme den første halve time, hvis de har noget på hjerte. Vi har desværre ikke været gode nok til at informere i det forgangne år, men det vil vi bestræbe os på i fremtiden ved at bruge Skræppebladet til at offentliggøre datoerne for bestyrelsesmøder,” lovede Peter Holm Stampe.

Der blev foreslået, at en forbedring kunne være at sætte skilte op med information på andre sprog. Og det blev slået fast, at reparation af murfuger og badeværelsesfuger allerede er budgetteret.
Beretningen blev med disse bemærkninger godkendt.

Administrationschef Susanne Witting præsenterede budgettet for 2026 med en forventet huslejeforhøjelse på 3,5 procent. Udgifter er steget til ejendomsskat, renholdelse og vedligeholdelse, til gengæld har afdelingen genvundet en del af kurstabet fra 2022. Budgettet blev godkendt, seks undlod at stemme.

Susanne Witting viste derefter kort, hvordan man navigerer på BBBO’s hjemmeside, og hvordan man gerne vil gøre den mere brugervenlig til at finde frem til ”Min side”. Dette blev taget positivt imod.

Mindre rengøring i afdelingen

Beboermødet skulle derefter behandle en række forslag. En ændring af ordensreglementet omkring affald blev vedtaget. Og det gjorde et forslag også om i en prøveperiode på tre-fire måneder at begrænse rengøringen i vaskerier og trappetårn. Herefter skal rengøringsstandarden tages op igen. Et forslag om skifte til vandbesparende toiletter blev trukket, fordi det ville kræve huslejeforhøjelse.

Og så blev der nedsat et arbejdsudvalg for at undersøge mulighederne for at bruge fælleslokalet som et kreativt værksted.

Anne Marie Ilsøe og Peter Holm Stampe var på valg og blev begge genvalgt uden modkandidater. Henning E. Gjermandsen blev ny suppleant, og Peter Holm Stampe tog også posten på Skræppebladets redaktion.

Smørrebrød efterlyst

Under punktet eventuelt var der en beboer, der foreslog servering af smørrebrød til beboermødet, et forslag, der blev positivt modtaget af forsamlingen, så det vil bestyrelsen arbejde videre med.

Afdeling 8, Drejergården
Huslejestigning 3.5 procent
66 lejemål fordelt på familieboliger,
ungdomsboliger og ældrevenlige boliger
Boligerne varierer i størrelse
fra 1- til 3-værelses
Ny husleje pr. m² pr. år: 1143
Adresse: Hovedgaden 36-46 samt 29, 8220 Brabrand

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-05 Oktober side 17
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2025-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data